Indkaldelse til generalforsamling i Familie Fri af Misbrug den 29. maj 2026 

Der indkaldes hermed til generalforsamling 29. maj kl. 8.30.  Medlemmer kan tilmelde sig på mail til kontakt@friafmisbrug.dk senest d. 28. maj.  Eventuelle forslag skal være sendt til sekretariatet senest 8 dage før. Generalforsamlingen afholdes digitalt.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent 

2. Bestyrelseslederens beretning 

3. Forelæggelse af revideret årsregnskab 2025 til godkendelse 

4. Behandling og afstemning af indkomne forslag 

 

1) Forslag 1 – Vedtægtsændring i §3 (se bilag 1) 

2) Forslag 2 – Ændring af foreningens navn fra Familie Fri af Misbrug til Foreningen Fri af Misbrug 

 

5. Godkendelse af kontingenter for det kommende år 

Sekretariatet indstiller til at medlemskontingent fastsættes til DKK 50,- årligt.  

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer 

Kim Danstrup og Nethe Rosa Hjørland genopstiller 

7. Valg af bestyrelsesleder 

Karina Petersen genopstiller 

8. Valg af ekstern revisor 

Statsautoriseret Linnea Weinreich, Trekroner Revision indstilles 

9. Eventuelt 

 

 

Bilag 1 – Forslag 1 – Forslag til vedtægtsændring §3 

Nuværende:

§3, Medlemmer

3.1: Som støttemedlem kan optages enkeltpersoner, institutioner, selskaber, virksomheder, foreninger, fonde m.v. Der kan højst tegnes 1 foreningsmedlemskab per fysisk eller juridisk person uanset bidragets størrelse.

3.2: Medlemmerne, som primært er økonomiske støttemedlemmer, kan udøve deres indflydelse ved den årlige generalforsamling.

3.3: Ved indmeldelse betales kontingent for en given periode enten fuldt eller opdelt i rater.

3.4: Kontingentsatsen for et medlemskab varierer alt efter hvor meget et medlem ønsker at støtte foreningen med. Generalforsamlingen godkender fastsættelsen af de forskellige kontingenter på den ordinære generalforsamling.

3.5: Udmeldelse skal ske skriftligt. Sker betaling af kontingent ikke senest 2 måneder efter fremsendelse af opkrævning anses medlemmet tillige for at være udmeldt og slettes af medlemslisten. Ved udmeldelse tilbagebetales det allerede indbetalte kontingent hverken helt eller delvist. 

 

Ændringsforslag:

§3, Medlemmer

3.1:Som medlem kan optages enkeltpersoner, institutioner, selskaber, virksomheder, foreninger, fonde m.v. Der kan højst tegnes 1 foreningsmedlemskab per fysisk eller juridisk person uanset bidragets størrelse. 

3.2: Der kan opkræves forskellige kontingenter for personer, organisationer og virksomheder. 

3.3: Medlemskab opnås, når kontingentet er betalt til foreningen. Ved indmeldelse oplyses relevant information som fx navn, adresse, mailadresse og telefonnummer. 

3.4: Generalforsamlingen beslutter kontingentet, som opkræves for ét år ad gangen.

3.5: Udmeldelse skal ske skriftligt. Sker betaling af kontingent ikke senest 2 måneder efter fremsendelse af opkrævning anses medlemmet tillige for at være udmeldt og slettes af medlemslisten. Ved udmeldelse tilbagebetales det allerede indbetalte kontingent hverken helt eller delvist. 

3.6: Bestyrelsen kan ekskludere ethvert medlem af foreningen, som skønnes at modarbejde foreningens formål/interesser. Et ekskluderet medlem kan kræve beslutningen prøvet på den førstkommende generalforsamling. 

Bliv medlem af Fri af Misbrug og få en særlig gave som tak