Testamentere til Fri af Misbrug

Din betænksomhed og omsorg, gør det muligt for os at kæmpe videre for at alle børn kan få en barndom fri af misbrug.
Vi arbejder med et socialt og sundhedsfremmende sigte for at forebygge og minimere de negative fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Det sker blandt andet ved at række ud til ulykkelige børnefamilier, tilbyde gratis, anonym og omsorgsfuld rådgivning samt brobygge til rette tilbud.
Vidste du, at det lige nu kun er 4% af forældre med et alkohol- eller stofproblem, der får den behandling, de har brug for? Og det er børnene, der betaler den højeste pris.

Læs mere om konsekvenserne for børn i familier med alkohol- eller stofproblemer.

Hvis du gerne vil tildele en del af din arv til vores arbejde, kan du vælge at indsætte Familie Fri af Misbrug som legat i dit testamente. Det er en enkel proces, og vi har lavet et samarbejde med både Legaldesk og Dokument24, som betyder, at du kan oprette din donation helt gratis hos én af disse. 
 
Vejledende informationer.
  • Legaldesk og Dokument24 tilbyder gratis oprettelse af testamente/legat, når Familie Fri af Misbug betænkes
  • Du kan vælge at oprette et nyt testamente eller erstatte et eksisterende
  • Når du går i gang med at udfylde deres online formular hos Legaldesk eller Dokument24, vil du komme til et punkt, hvor du kan indsætte en velgørende forening – herunder Familie Fri af Misbrug – som legat. Når du afslutter formularen, vil testamentet automatisk blive gratis at oprette.
  • Legaldesk tilbyder udelukkende notartestamenter, og derfor skal testamentet underskrives foran en notar, før det er gyldigt. Hos Dokument24 kan du underskrive testamentet foran to vitterlighedsvidner. 
En bedstemor står på en legeplads med to børnebørn omkring sig og nyder øjeblikket sammen.

FAKTA

Konsekvenserne er hjerteskærende
109.000 børn lever i dag med forældre, der har et alkoholproblem. Og hertil kommer alle de familier, hvor stoffer også fylder.

Konsekvenserne for især børn er svære og hjerteskærende:

  • Otte gange større risiko for at opleve vold i hjemmet sammenlignet med andre børn.
  • En ud af tre børn oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser.
  • Risikoen for at forsøge selvmord er dobbelt så stor sammenlignet med andre børn.
  • Én ud af tre børn udvikler selv alkohol- eller stofproblemer senere i livet.

Tidlig hjælp virker
Der er desværre mange mødre og fædre, som ikke søger hjælp til alkohol- og stofproblemer. Vi ved, at pårørende typisk rækker ud efter hjælp før personen med en afhængighed. Den tidlige hjælp kan stoppe misbruget hurtigere og skabe et tryggere liv for børnene.

Vi har brug for at styrke det kontaktetablerende arbejde, så vi kan hjælpe flere familier, så børn ikke skal vokse op med forældre med alkohol- og stofproblemer. Det er derfor Fri af Misbrug tilbyder gratis og anonym rådgivning til forældre, pårørende og andre voksne tæt på børnene. Det er vores erfaring, at vi kan hjælpe bedst, når vi er omsorgsfulde og lytter til familiens behov, så vi kan bygge bro til den helt rigtige støtte og behandling.

Vores rådgivere er socialfaglig uddannet med kommunal erfaring og Fri af Misbrug Familierådgivning er akkrediteret af Rådgivning Danmark.

Har du spørgsmål.

Kontakt partnerskabsansvarlig:

Mette Bjerregaard
E-mail
Ring: +45 42 50 89 80

Bliv medlem af Fri af Misbrug og få en særlig gave som tak