Gratis og anonym rådgivning

Sara er leder af rådgivningen hos Fri af Misbrug

Er du bekymret og har brug for en omsorgsfuld snak, kan du altid ringe til vores gratis og anonyme rådgivning på 30 11 12 40. Vi hjælper børnefamilier, hvor en mor, far eller en partner har problemer med alkohol eller stoffer

Lige meget om du selv kommer til at drikke eller tage stoffer, eller om du er pårørende, så er det rigtig svært at tage første skridt og opsøge hjælp. For hvad går hjælpen ud på? Og har jeg overhovedet brug for den? Her skal du bare vide, at lige meget om dine problemer er små eller store, så står vi klar til at hjælpe dig. Hos Fri af Misbrug Familierådgivning kan du få gratis og anonym rådgivning, hvis du er bekymret for en mor, far eller papforælder, der har problemer med alkohol eller stoffer. Fordi vi ved, at det, du har allermest brug for, er en, der vil lytte og forstå dig.

– For os er det rigtig vigtigt at skabe et trygt og tillidsfuldt rum for alle, der ringer. Vi giver alle lyst og mulighed for at åbne op. Og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at støtte og komme med gode råd, siger Fri af Misbrugs egen rådgiver Sara.

Læs her: Gode råd til pårørende

Få rådgivning helt gratis og anonymt

Når du ringer til os, får du en af vores rådgivere i røret. Sara er leder af rådgivningen og uddannet socialrådgiver og coach. Hun har mange års erfaring med at hjælpe mennesker, der står i en svær livssituation. Og hun vil tage omsorgsfuldt imod dig og din familie og give dig den vejledning, som netop du har brug for. Sara og de andre rådgivere kan du ringe til helt gratis og fortroligt til alle ugens dage mellem 10 og 14 på 30 11 12 40. Uden for vores åbningstid kan du altid skrive en SMS. Alle hos Fri af Misbrug har tavshedspligt, og hvis vores telefonrådgivning er 100 procent anonym.

– Når du ringer til os, kan samtalen handle om lige det, du har brug for at snakke om. Og vi vil hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du passer på dig selv og dine børn, og hvordan du kan motivere dig selv eller din elskede, der har et misbrug. Og når du er klar til det, kan vi give dig viden om, hvor du kan få yderligere hjælp, hvis du har behov for det, siger Sara.

Du er ikke alene

Det er vigtigt, at du ved, at du ikke er alene. Misbrug rammer alle slags familier og i alle samfundslag. Selvom I som familie kan føle jer meget alene, så er I det helt sikkert ikke.

– Vi taler med mange, som har svært ved at få fortalt deres kære, at de eller deres partner har problemer med alkohol eller stoffer. For hvordan får man sagt det? Bliver man dømt? Og er konsekvenserne ved at tale åbent om misbruget for store? Når du så alligevel er modig nok til at ringe til os, vil du hurtigt finde ud af, at du langt fra er alene. At vi taler med så mange forældre, der har det svært med rusmidler, men som samtidig gerne vil give deres børn en tryg barndom, fortæller Sara.

For mange er vores anonyme telefonrådgivning derfor det allerførste skridt. For hos os kan du åbne op og møde forståelse. Det kan være en lettelse at sige det til én, som ikke dømmer. Vi lytter, guider og hjælper med, hvordan du kan tale med dine nære om problemet. Og det kan især være en lettelse at finde ud af, du ikke er alene.

Vi klæder dig på

Udover at få talt om dine bekymringer kan du også have brug for hjælp til at motivere dig selv eller din kære til at få professionel hjælp. Derfor klæder vi dig på til at skabe lyst og håb om en forandring. Hvis du er pårørende, kan det også være rigtig hårdt at være tæt på én, der har et misbrug. Derfor hjælper vi dig også med, hvordan du kan passe på dig selv og ikke mindst de børn, der kan komme i klemme.

– Selvom du har lyst til at lægge al din energi over i at hjælpe den anden, er det vigtigt, at du passer på dig selv også. Vi taler med mange om, hvordan de sætter kærlige grænser, skærmer børnene og husker dem selv, siger Sara.

Vi hjælper dig skånsomt videre

Rigtig mange af de opkald, vi får, er fra forældre, som gerne vil søge hjælp, men som er bekymrede for konsekvenserne. Mange er bange for, om nogen kan komme og fjerne deres børn, hvis de søger hjælp. Her gør vi meget ud af at tale tingene igennem med dig og klæde dig på med viden om dine rettigheder og muligheder.

– Det kan være meget svært at gennemskue, hvad man skal stille op, hvis du selv eller din partner har et misbrug. Der er så mange tanker om, hvordan det påvirker familien, og hvad man dog skal gøre.  Derfor hjælper vi dig med at tale mulighederne igennem og fortæller dig om de gode tilbud, der er derude.  Nogle familier har måske brug for kontakt til familieretshuse, og andre har brug for hjælp til at komme i behandling i et rusmiddelcenter. Lige meget hvilken form for hjælp du har brug for, så sørger vi for, at du kommer skånsomt videre, fortæller vores rådgiver.

Ring 30 11 12 40

Gratis og anonym rådgivning

Åbningstider:
Hverdage fra 10.00 – 14.00

Book en samtale

Bestil tid til en gratis samtale 

Det er muligt at booke telefonsamtaler med vores rådgivere alle hverdage fra kl. 10.00 – 14.00

SMS 93 93 01 22

100%  anonymt

Din SMS sendes via en krypteret platform, så vi ikke kan se dit nummer.

Bliv medlem og få en særlig gave som tak

Vil du hjælpe os med at nå et vigtigt mål? Så er du en funklende stjerne! Og i denne uge får du en særlig gave som tak ✨
Vores allerstørste juleønske er nemlig, at du vil støtte os som medlem. 

Hvis vi når 300 medlemmer, får vi langt bedre muligheder for at hjælpe. Blandt andet kan vi søge om at få lov til at trække momsen fra ved indkøb, modtage donationer via arv og få en lang række vigtige indsamlingsfordele, som vi virkelig har brug for.
Alt sammen noget, der vil gøre det nemmere at gøre det vi brænder for:
At hjælpe børnefamilier, hvor alkohol eller stoffer fylder for meget.

Det koster bare 300 kr. om året at være medlem og i denne uge, får du en eksklusiv velkomstgave, nemlig et Fri af Misbrug lovetag i sølv eller guldbelagt efter eget valg til en værdi af 395 kr., skabt af Jane Kønig.

Din hjælp er guld værd! 💞