Støt som kommune, privat tilbud eller som civilsamfundsaktør
Bliv medlem af Fri af Misbrug Familierådgivning.
Sammen gør vi den største forskel!
Et medlemskab koster 1000 kroner årligt og gælder for alle afdelinger i kommunen, hele organisationen som privat tilbud eller civilsamfundsaktør.
Fri af Misbrug tilbyder gratis, anonym og omsorgsfuld rådgivning og brobygger hver dag børnefamilier berørt af rusmiddelproblematikker til relevante støtte- og behandlingstilbud.
Vores rådgivere er alle socialfaglig uddannet med kommunal erfaring og Fri af Misbrug Familierådgivning er akkrediteret hos Rådgivning Danmark.
Lige nu er kun 4% af mødre og fædre med et alkohol- eller stofproblem i behandling og det er børnene, der betaler den højeste pris. Vi skal derfor blive bedre til at finde familierne, mens børnene er små og problemerne tilsvarende. Det kræver en opsøgende, tryg og tillidsfuld indsats.
Med jeres støtte og medlemskab kan vi nå ud til endnu flere børnefamilier ramt af et alkohol- eller stofproblem og deres pårørende. Vi kan give dem omsorgsfuld støtte og henvise dem til den rette hjælp.



Fordele ved at være medlem af Fri af Misbrug
Fri af Misbrug er specialiserede i at række ud til de børnefamilier, som har brug for hjælp, og gennem omsorgsfuld rådgivning bygger vi bro til relevante støtte- og behandlingstilbud.
Vi udformer infopakker, som kan benyttes lokalt i daginstitutioner, på skoler, i venteværelset hos lægen, på arbejdspladser etc. Fx imødekommende plakater illustreret af dygtige Line Jensen, som downloades her
Vi igangsætter løbende landsdækkende projekter og partnerskaber, som skal skabe identifikation, bidrage til at bryde tabu og fjerne skam omkring et alkohol- eller stofmisbrug.
I vil løbende modtage tilbud om et fagligt inspirerende oplæg – fysisk eller online, men også rabatkoder til vores webshop, invitation til særlige events og andre medlemsfordele.