Sådan taler du med et barn om stof- eller alkoholmisbrug

Læs her om 7 tegn på alkoholmisbrug

Er du bekymret og har brug for en omsorgsfuld snak, kan du altid ringe til vores gratis og anonyme rådgivning på 30 11 12 40. Vi hjælper børnefamilier, hvor en mor, far eller en partner har problemer med alkohol eller stoffer

Det er rigtig svært at erkende, når man selv eller en, man holder af, har et stof- eller alkoholmisbrug. Endnu sværere er det at snakke med et barn om det, der er en del af familien. For hvad kan børn egentlig forstå, og hvad kan de tåle at høre? Det vil vores rådgiver Sara svare på her.

Vær åben og ærlig

Man kan nemt tro, at et barn på kun fire år ikke ved, hvad der foregår i en familie, hvor far eller mor drikker eller tager stoffer. Men børn helt ned i 3-4-års alderen kan godt fornemme, at noget ikke er, som det skal være. Og hvis barnet går alene med det, kan problemet vokse sig meget stort i barnets tanker. Hvad hvis min mor eller far er alvorligt syg? Hvad hvis min mor eller far dør? Så selvom det er virkelig svært, tror vi på, at åbenhed er vejen frem. Selvfølgelig på en måde som passer til barnets alder.

Skab et trygt rum

Når du har skabt et åbent og trygt rum til at snakke om problemet i, kan barnet komme til dig, når det er bekymret eller har spørgsmål. Vis barnet, at du er der. At det ikke er alene. Ofte vil barnet tumle med en masse spørgsmål. Hvorfor holder mor eller far ikke bare op? Hvorfor bliver far eller mor så mærkelig, når han/hun drikker eller tager stoffer? Det er spørgsmål, som du kan forsøge at besvare. Ved at flytte samtalen ud af barnets hoved, imødekommer du de spørgsmål, som nemt kan vække vrede og skyldfølelse. Find børnebøger på biblioteket, hvor misbrug bliver italesat i børnehøjde.

Giv barnet værktøjer til at klare situationen

Et barn kan have svært ved at vide, hvad det skal stille op, når en forælder har et misbrug. Så du skal hjælpe barnet med at klare situationen bedst muligt. Fortæl barnet, at hvis mor eller far er mærkelig, så er det en god ide at sige det til en anden voksen. At det ikke har noget med barnet at gøre, men noget mor eller far skal have hjælp til at løse. Samtidig kan det være rart for barnet at vide, hvad det konkret skal gøre, når far eller mor er påvirket. Skal det gå et bestemt sted hen for at blive skærmet? Ringe til nogen? I vores rådgivning kan vi hjælpe med at lave en sikkerhedsplan, så alle ved, hvem der passer på barnet og hvordan.

Læs her: Gratis rådgivning

Det er ikke barnets skyld eller ansvar

Rigtig mange børn i familier med misbrug vil komme til at rette problemet mod sig selv. Måske er det fordi, jeg har gjort noget forkert. At jeg ikke er god nok. At jeg er besværlig. Når I taler sammen, er det en god ide at gøre det klart for barnet, at det slet ikke handler om ham/hende. At mor eller far har en sygdom. som gør, at de har svært ved at lade være. Men at de kan blive raske, hvis de får hjælp. Det kan være en ide at give misbruget et navn eller sætte billede på for at flytte det væk fra barnet og forælderen. Det kunne være “drikke-monstret” eller “uhyret”. Når I taler om misbruget som et monster udefra, kan det være en måde at holde det ude i strakt arm.

Vær opmærksom på dine egne bekymringer

Det er vigtigt, at du ikke lægger dine egne bekymringer over på barnet. I værste fald vil barnet også bekymre sig om dig. Dem må du dele med en ven eller en professionel, som kan rumme dine bekymringer, for det kan barnet ikke. Forsøg hellere at give barnet håb og fortæl det, at tingene godt kan blive bedre .

Ring 30 11 12 40

Gratis og anonym rådgivning

Åbningstider:
Hverdage fra 10.00 – 14.00

Book en samtale

Bestil tid til en gratis samtale 

Det er muligt at booke telefonsamtaler med vores rådgivere alle hverdage fra kl. 10.00 – 14.00

SMS 93 93 01 22

100%  anonymt

Din SMS sendes via en krypteret platform, så vi ikke kan se dit nummer.

Bliv medlem og få en særlig gave som tak

Vil du hjælpe os med at nå et vigtigt mål? Så er du en funklende stjerne! Og i denne uge får du en særlig gave som tak ✨
Vores allerstørste juleønske er nemlig, at du vil støtte os som medlem. 

Hvis vi når 300 medlemmer, får vi langt bedre muligheder for at hjælpe. Blandt andet kan vi søge om at få lov til at trække momsen fra ved indkøb, modtage donationer via arv og få en lang række vigtige indsamlingsfordele, som vi virkelig har brug for.
Alt sammen noget, der vil gøre det nemmere at gøre det vi brænder for:
At hjælpe børnefamilier, hvor alkohol eller stoffer fylder for meget.

Det koster bare 300 kr. om året at være medlem og i denne uge, får du en eksklusiv velkomstgave, nemlig et Fri af Misbrug lovetag i sølv eller guldbelagt efter eget valg til en værdi af 395 kr., skabt af Jane Kønig.

Din hjælp er guld værd! 💞