MP har flere gange været udsendt og på grund af de meget voldsomme oplevelser, han og kollegaerne havde i krigszonerne, udviklede MP efterfølgende ptsd.

I begyndelsen anede han ikke, hvorfor han havde det så skidt og han begyndte at bruge kokain for at dulme de mange svære følelser. Men afhængigheden tog overhånd og han kunne ikke længere være den far, han drømte om at være for sin lille søn.

Nu er krigsveteranen et helt andet sted i sit liv og har netop haft sin skuespiller-debut i filmen ”Herkules falder” med Dar Salim i hovedrollen.

MP fortæller i denne episode af Fri af Misbrugs podcast om de hårde år og om hvor svært, det kan være at bede om hjælp, når man er ”opdraget” i en meget maskulin soldaterkultur.

Men han er ikke et sekund i tvivl om, at det har reddet hans liv, at han endelig turde række ud og han håber, at han kan være med til at hjælpe andre, ved at dele sine erfaringer.

 

Denne episode er støttet af Systematic A/S

 

Vært: Anne-Camilla Nielskov

Gæst: Markus MP

Tilrettelæggelse: Stinne Skovbjerg

Lyd-design: William Zinckernagel

Fri af Misbrug
Fri af Misbrug
Episode 05 - Markus MP: Som soldat larte jeg, at det var et tegn pả svaghed at bede om hjælp
Loading
/

Bliv medlem af Fri af Misbrug og få en særlig gave som tak