Menu
I mange år levede Hanne i et ægtskab med en mand, der ikke ville erkende, at han havde et afhængighedsproblem med alkohol. Det var hårdt, opslidende og nedbrød langsomt deres forhold og familie. Men Hanne opsøgte ikke hjælp til at tackle de problemer, misbruget skabte.
– Jeg anede ikke, at der fandtes hjælp til mig. Jeg tænkte, at der kun var hjælp til dem, der havde et alkoholmisbrug. Og det havde jeg ikke, fortæller Hanne.
Først efter et årti, en skilsmisse og en underretning til kommunen endte hun med at få hjælp.
Og Hanne er langt fra den eneste, der har stået alene med problemerne i så lang tid, fortæller Anne-Camilla Nielskov, der er direktør i Fri af Misbrug Familierådgivning.
– Der går mange rundt som Hanne og ikke ved, hvor de skal starte. Mange af dem kender slet ikke til de muligheder for hjælp, der findes. Jeg oplever det hver dag, siger Anne-Camilla Nielskov.
Læs her: Gode råd til pårørende
For 13 år siden mødte Hanne manden, hun blev gift med. Han arbejdede i underholdningsbranchen, hvor det var meget normalt med et par øl efter veloverstået arbejde. Men ikke i et omfang, der fik Hanne til at se tegn på et afhængighedsproblem.
Men efter deres andet barn kom til verden, begyndte hun dagligt at finde tomme øldåser i skufferne på hjemmekontoret. Hendes mand mente, at det var helt normalt at drikke øl, når der skulle arbejdes. Og når han handlede, røg der ofte en flaske rom i kurven.
Det var for meget. For ofte. Og et problem at drikkeriet foregik i smug, mente Hanne.
– Jeg forsøgte over lang tid at tale med ham om det. Men jeg kunne ikke trænge igennem til ham. Og alt, hvad jeg sagde, blev misforstået. Jeg kunne ikke sige noget, jeg kunne ikke gøre noget, uden han blev enormt vred på mig, fortæller hun.
Det begyndte at tære på parforholdet og familielivet. Til sidst kunne de slet ikke kommunikere længere. De havde brug for hjælp til at redde ægteskabet. Men Hanne tænkte ikke, at mandens alkoholforbrug var roden til deres problemer, nærmere et symptom.
– Jeg så det som et parproblem og tænkte, at han havde et større forbrug, fordi han ikke havde det godt sammen med mig.
Så hvis det skulle lykkes at redde ægteskabet, var det dem som par, der skulle hjælpes. Derfor foreslog hun, at de gik i parterapi. Det var hendes mand dog ikke interesseret i.
Det er en almindelig reaktion, at pårørende i første omgang ikke ser selve misbruget som arnepunkt for de problemerne. I stedet begynder de at gribe fat andre steder i forholdet, siger Anne-Camilla Nielskov
– Når du lever sammen med en, der ikke vil erkende sin afhængighed, bliver du nemt i tvivl, om der nu også er et problem. Du tænker, at det måske er dig selv, der er noget galt med. Det er en af de typiske dynamikker. Du bliver overansvarlig både for at dække over din partners misbrug, få hverdagen til at fungere og tage ansvaret for problemerne”, siger Anne-Camilla Nielskov.
Udadtil var Hannes mand en udadvendt, social og vellidt person. Han var en engageret far, der altid deltog i børnenes aktiviteter og skole-hjem-samtaler. Men på hjemmefronten fortsatte drikkeriet. Det blev mere tydeligt, når han havde drukket. Han blev rødmosset og mere og mere vred og modbydelig, når alkoholen overtog sindet.
Hanne begyndte at frygte, hvad hun kom hjem til, og besluttede sig for, at hun ville skilles. Det ville hendes mand ikke. Han foreslog, at de skulle give parterapi en chance.
– Jeg fortalte ham, at det ville jeg faktisk godt være interesseret i. Men at vi kom til at gå til det med to forskellige formål. Mit formål var, at vi fik en afslutning på vores ægteskab på en god måde. Hans formål var, at vi skulle forblive sammen, fortæller Hanne.
Psykologen havde svært ved at hjælpe dem som par, når de ikke havde samme formål med terapien. I stedet endte Hanne med at gå alene hos psykologen, som hjalp hende gennem skilsmissen.
Hanne og hendes mand aftalte en 7/7-ordning med børnene. Men efter lidt tid var der tydelige tegn på, at drikkeriet fortsatte, når børnene var hos deres far. Deres ældste barn begyndte at vise tegn på mistrivsel. Han var stille og holdt sig meget for sig selv både hjemme og i skolen.
Hanne talte med skolens sundhedsplejerske om sønnens mistrivsel og mandens alkoholproblem. Sundhedsplejersken mente, at sønnen reagerede på skilsmissen. Hun gav Hanne nummeret på en skilsmissegruppe for børn, men hun reagerede ikke på alkoholmisbruget.
Det var først, da et familiemedlem blev så bekymret for Hannes søn og indgav en underretning til kommunen, at både Hanne og hendes børn fik hjælp.
Der er hjælp til dig
Alle kommuner har gratis hjælp til mennesker med et misbrug og deres pårørende. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad det er for en type tilbud. Men for mange er det svært at henvende sig til kommunen. Her er det trygt at ringe til en forening som Fri af Misbrug Familierådgivning, som tilbyder anonym og gratis rådgivning.
– Vi kan give dig et overblik over dine muligheder og oplyse om de forskellige tilbud, der findes i den kommune, du ringer fra. Vi hjælper også med at ringe til kommunen, hvis du ikke selv har lyst. Vi kan bygge bro og lave en aftale for dig, fortæller Anne-Camilla Nielskov.
Hanne ville selv have ønsket, at hun kendte til Fri af Misbrug, da hun stod i sin mands misbrug. Derfor råder hun nu andre pårørende til at opsøge tilbuddet.
– Start ud med at få noget anonym rådgivning. Ring til en rådgivningslinje som Fri af Misbrug Familierådgivning. Her kan du kan få hjælp til, hvad du skal gøre.
100% anonymt
Din SMS sendes via en krypteret platform, så vi ikke kan se dit nummer.