Hvad koster misbrugsbehandling?

Sara er leder af rådgivningen hos Fri af Misbrug
Hvad koster misbrugsbehandling?

Er du bekymret og har brug for en omsorgsfuld snak, kan du altid ringe til vores gratis og anonyme rådgivning på 30 11 12 40. Vi hjælper børnefamilier, hvor en mor, far eller en partner har problemer med alkohol eller stoffer

Hej Sara! Jeg kunne forestille mig, at mange derude er i tvivl om, hvad det egentlig koster at få behandling, hvis man har et misbrug af alkohol eller stoffer. Kan du fortælle noget om det? 

Ja, det kan du tro, jeg vil 😊  

Privat misbrugsbehandling 

Der findes alle mulige private tilbud. Her kommer prisen meget an på, om man har brug for et ophold eller kan klare behandlingen ambulant. Altså hvor man kommer til terapi og andet, men bor hjemme.

Hvad man selv skal betale afhænger af, om man har en sundhedsforsikring eller ej. Om man eventuelt har en arbejdsgiver, der vil betale for behandlingen. Hvis man ikke har nogle af de muligheder, kan det blive en rigtig dyr affære. For nogen kan de komme helt derud, hvor de føler sig tvunget til at låne penge af familie og venner eller tage et lån i banken for at betale. Og det kan skabe konflikter og et uhensigtsmæssigt forventningspres, når der kommer penge imellem. Samtidig er behandlingen ikke en garanti for, at man kommer helt ud af sin afhængighed. For mange skal der flere forsøg til. Derfor vil vi altid anbefale, at man kontakter vores rådgivning først for at få et overblik over de gratis behandlingsmuligheder. 

Læs her: Gratis rådgivning

Gratis misbrugsbehandling

Hvad hvis man ikke har en masse penge at bruge på misbrugsbehandling. Er der så noget andet, man kan gøre? 

Ja, i den grad! I Danmark skal kommunerne tilbyde gratis og professionel behandling af både stof- og alkoholmisbrug. Og her findes der også både mulighed for ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling. Desuden findes der også kommunale og sociale foreninger, der tilbyder rådgivning og behandling af pårørende, så hele familien kan få hjælp. F. eks. samarbejder vi ofte med Dit Rum i Glostrup, Barndom i Balance i København, Brus i de Østjyske kommuner og Ballast, der er en del af KFUM´s sociale arbejde, i Jylland. 

Hos Fri af Misbrug Familierådgivning samarbejder vi med tilbud over hele landet. Hvis du ringer til os, kan du starte med et gratis og anonymt samtaleforløb. Og hvis du har brug for mere hjælp, kan vi sørge for kontakten til et gratis behandlingssted, hvor du får mere hjælp.

Vi er også særligt erfarne i at rådgive pårørende. Så mangler du som pårørende gratis rådgivning, kan du starte hos os 💕 

Læs her: Hvad er misbrugsbehandling

Ring 30 11 12 40

Gratis og anonym rådgivning

Åbningstider:
Hverdage fra 10.00 – 14.00

Book en samtale

Bestil tid til en gratis samtale 

Det er muligt at booke telefonsamtaler med vores rådgivere alle hverdage fra kl. 10.00 – 14.00

SMS 93 93 01 22

100%  anonymt

Din SMS sendes via en krypteret platform, så vi ikke kan se dit nummer.

Bliv medlem og få en særlig gave som tak

Vil du hjælpe os med at nå et vigtigt mål? Så er du en funklende stjerne! Og i denne uge får du en særlig gave som tak ✨
Vores allerstørste juleønske er nemlig, at du vil støtte os som medlem. 

Hvis vi når 300 medlemmer, får vi langt bedre muligheder for at hjælpe. Blandt andet kan vi søge om at få lov til at trække momsen fra ved indkøb, modtage donationer via arv og få en lang række vigtige indsamlingsfordele, som vi virkelig har brug for.
Alt sammen noget, der vil gøre det nemmere at gøre det vi brænder for:
At hjælpe børnefamilier, hvor alkohol eller stoffer fylder for meget.

Det koster bare 300 kr. om året at være medlem og i denne uge, får du en eksklusiv velkomstgave, nemlig et Fri af Misbrug lovetag i sølv eller guldbelagt efter eget valg til en værdi af 395 kr., skabt af Jane Kønig.

Din hjælp er guld værd! 💞