Menu
Det er langt fra nemt at vokse op med en far eller mor, der drikker eller tager stoffer.
Ikke desto mindre er det virkeligheden for knap 122.500 børn og unge i Danmark, fremgår det af et ph.d.-projekt fra Center for Rusmiddelforskning. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen mellem 15 og 25 år. I alt har omkring 6.000 ud af 10.000 udvalgte børn og unge deltaget i undersøgelsen.
12,7 procent af de adspurgte svarer ja til, at enten deres far eller mor på et tidspunkt har haft et rusmiddelproblem. Og ifølge ph.d.-studerende Kirsten Søndergaard Frederiksen, der gælder det i virkeligheden langt flere.
Det skyldes, at det kan være svært at nå ud til de særligt sårbare børn og unge. Estimatet er dermed i virkeligheden 15,2 procent, svarende til 122.500 børn og unge, lyder det.
– Vi ved, at det er de mere ressourcestærke, der deltager. De mere belastede deltager ikke i spørgeskemaundersøgelser. Det kræver jo, at man tjekker e-Boks og reagerer på, at Danmarks Statistik ringer og stiller en masse spørgsmål. Hvis man er en udsat ung, så er det ret tit lige det, man ikke kan overskue, siger Kirsten Søndergaard Frederiksen.
Forskerne har også undersøgt, hvor mange af forældrene, der opsøger behandling. Og det er hårdtslående tal. Kun knap fire procent får hjælp til at håndtere deres misbrug, viser undersøgelsen.
– Jeg kan se, om forældrene har været i rusmiddelbehandling. Herunder om de har været indlagt i psykiatrien med en rusmiddeldiagnose eller i somatikken for en misbrugsrelateret sygdom. Jeg kan også se, om de har fået en dom for forseelseskørsel, narkotikasmugling eller en anden rusmiddelrelateret dom.
– Og det viser sig, at der er virkelig er få familier, der opsøger eller får behandling. Der er altså en kæmpe sort masse derude, der aldrig kommer i kontakt med systemerne, siger Kirsten Søndergaard Frederiksen.
Resultaterne fra Center for Rusmiddelforskning læner sig op ad Sundhedsstyrelsens skøn fra 2019 på, at 122.000 børn og unge lever i familier med alkoholproblemer. Selvom andre forskningsmetoder ligger bag, og både stof- og alkoholproblemer er inddraget i den nye opgørelse, ser Kirsten Søndergaard Frederiksen det som en indikation på, at der er noget om snakken.
– Det er jo en selvopfattet problemstilling, som jeg spørger børn og unge ind til. Sundhedsstyrelsen har spurgt forældrene om deres alkoholvaner. Så vores tal krydser lidt ind over hinanden. At det lander nogenlunde inden for samme niveau indikerer, at problemstillingen ligger deromkring, siger hun.
Læs her: Gode råd til pårørende
På trods af den nye undersøgelse advarer psykolog og forsker Helle Lindgaard mod at se tallet som andet end et estimat. Hun har mere end 25 års erfaring med rusmiddelproblemer i familier og sidder til dagligt som faglig leder af TUBA, der rådgiver børn og unge vokset op med misbrug.
I virkeligheden er problemet langt større, mener hun.
– Tidligere var estimatet på baggrund af Sundhedsstyrelsens daværende beregninger, at der er 250.000 børn og unge i familier med alkohol- eller stofmisbrug. Jeg tænker, at det tal er tættere på virkeligheden. Vi er nødt til at konstatere, at vi slet ikke er klar over problemets omfang. Problemets omfang er langt større, end vi får indtryk af, når vi bruger et tal som 122.000. Det er meget mere alvorligt, siger Helle Lindgaard.
De nye tal kan i sidste ende være enormt ødelæggende for forståelsen af den her målgruppe, lyder kritikken.
– Mange af de her skæve tal gør mere skade end gavn, fordi de foregiver at være fuldstændige billeder på virkeligheden. Det har vi simpelthen ikke brug for i et felt, hvor der i forvejen er alt for mange myter og tabuer. De nye tal siger noget om en del af helheden, og det er jo også interessant. Men vi skal bare huske, at det her er en særlig population, som ikke kan generaliseres, siger hun.
Læs her: Sådan taler du med et barn om stof- eller alkoholmisbrug
Ifølge Helle Lindgaard skyldes den store usikkerhed i forskningen, at der ikke bliver registreret, hvor mange voksne, der reelt har et alkohol- eller stofproblem. Kun dem, der går i offentlig behandling, bliver i dag registreret. Og de udgør kun en brøkdel. Det peger den nye undersøgelse ligeledes på.
Samtidig er emnet enormt tabuiseret og skamfuldt. Og det er de berørte børn og unge i den grad skolede i. De vil ikke svare på et spørgsmål om forældrenes alkohol- og stofvaner. Slet ikke hvis det formuleres som et ”misbrug”, forklarer Helle Lindgaard.
– Mange af de her børn og unge er så skolede i at være lukkede, isolerede og skamfulde omkring deres liv, at de slet ikke taler om det. Der er ikke nogen, der skal opdage noget. Selv mange søskende har ikke talt med hinanden om det, så hvorfor skulle de fortælle det til en fremmed?
Desuden får flere børn og unge først senere i livet en erkendelse af, at der i løbet af deres barndom har været et rusmiddelproblem i familien, påpeger Helle Lindgaard. De kan af den grund have svært ved at svare på spørgsmål omkring emnet.
– Deres forældre er ikke sutten på bænken eller ham, der sælger hus forbi. Så de kan tænke ”nej, det er ikke min far eller mor”. Mange børn og unge er derfor sorteret fra i undersøgelser, siger hun.
Også forsker Kirsten Søndergaard Frederiksen fra Center for Rusmiddelforskning medgiver, at tallet kan være højere, end hvad hendes undersøgelsen viser. Netop fordi det kan være svært at nå ud til de særligt belastede børn og unge. Ved at supplere resultaterne fra spørgeskemaerne med registerdata har hun forsøgt at minimere mørketallet mest muligt. Hun skønner, at der i virkeligheden kan være tale om op til hver femte ung i Danmark.
Om det overhovedet er muligt at nå frem til et mere repræsentativt estimat er forskerne dog selv i tvivl om.
– Jeg tror aldrig, vi vil få det fulde billede, fordi området er så tabuiseret og skamfuldt. Vi har også en holdning til, at der skal værnes om folks anonymitet og data. Og det er der fortsat behov for, fordi ellers tør folk ikke at bede om hjælp. Jeg tror derfor, at vi skal leve med, at det er estimater. Men vi kan godt gøre det bedre, siger hun og fortsætter:
– Det er egentlig et spørgsmål om at få opkvalificeret hele vores samfund. Vi skal blive bedre til at spørge ind til alkohol og stoffer. Det kan være nede i børnehaven, ved lægen eller i folkeskolen, når et barn mistrives. Vær respektfuldt nysgerrig på, hvad der kan ligge bagved – selvom det kan være grænseoverskridende. For nogle gange handler det nemlig om, at der er alkoholproblemer i familien, siger hun.
Fri af Misbrug Familierådgivning hjælper børnefamilier belastet af misbrug. Hver dag ringer helt almindelige mødre og fædre, som er bekymret over, at alkohol, hash eller stoffer fylder for meget for dem selv eller deres partner. Organisationen oplever en stadig stigning i antallet af henvendelser.
100% anonymt
Din SMS sendes via en krypteret platform, så vi ikke kan se dit nummer.