Menu
“Jeg går ind på værtshuset på hjørnet, og dér gennem tågen af røg får jeg øje på far. Han sidder ved et vinduesbord med en masse andre mænd. Hej Lotus, udbryder han. Er du her? Jeg er så træt, at jeg lægger mig under bordet og vågner først, da en af mændene fra selskabet samler mig op og bærer mig hen til vores opgang. Jeg klamrer mig fast til manden, da han vil sætte mig ned”
Ordene stammer fra Lotus Turèlls bog “Hemmeligheder for pige” fra 2017. Bogen handler om hendes opvækst i et hjem med en far der drikker – digteren Dan Turèll. I dag er hun ambassadør for foreningen Fri af Misbrug og en blandt de mange voksne, der har haft en hel barndom i et hjem med misbrug. Og udover den utryghed hun led under som barn, har opvæksten også trukket ødelæggende tråde langt ind i hendes voksne liv.
”Der er sådan en lang liste af konsekvenser. Jeg kan ikke få øje på et område af mit liv der ikke har været påvirket af det. Meget, påvirket af det endda. Og det går igen for stort set alle os, der er vokset op med misbrug, hvor der ikke er blevet sat ind. Angst, PTSD og forskellige fysiske sygdomme, fx ondt i maven. Følelsen af isolation og ensomhed og skam.” fortæller hun.
Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser at ca. 109.000 børn vokser op i hjem, hvor en eller flere forældre drikker for meget. Men det tal er sandsynligvis langt højere, idet der er store mørketal forbundet med området, og der heller ikke er medregnet familier, hvor hash, stoffer og receptpligtig medicin misbruges.
“Tidligere viste Sundhedsstyrelsens beregninger, at der var 250.000 børn og unge i familier med alkoholproblemer, og det tal, tror jeg er tættere på virkeligheden”, lyder det fra Psykolog og Ph.d. Helle Lindgaard, som er ekspert i familier med misbrugsproblemer.
Det svarer til, at hvert femte barn eller ung vokser op i skyggen af en forælders misbrug af alkohol eller stoffer. Og hvis man spørger direktør i Fri af Misbrug Anne-Camilla Nielskov, er konsekvenserne for mange af dem helt uoverstigelige.
“Vi ved fra forskning, at der er større risiko for mistrivsel, selvskade, misbrug, psykisk sygdom, indlæringsproblemer og ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Og så ved vi, at der er otte gange større risiko for at have oplevet vold, hvis din mor eller far drikker eller bruger stoffer. Både på egen krop og have overværet vold i familien. Der er også større risiko for, at man har været udsat for psykiske og/eller seksuelle overgreb. Listen er skræmmende lang”, siger hun og fortsætter:
“Børnene har ofte båret et alt for stort ansvar i forhold til deres alder og har skullet dække over deres forældres misbrug. De har lært, at det er bedst at isolere sig og har derfor svært ved at indgå i fællesskaber og invitere kammerater med hjem. Man har som barn lært ikke at fylde og at du og dine følelser ikke bliver set og rummet. Derfor skal der mindre til at aktivere følelsen af at være alene og forladt. Ja simpelthen uværdig. Fordi ens forældre ikke altid var i stand til at vise tilstrækkelig omsorg”, forklarer, Anne-Camilla Nielskov.
Læs her: Gode råd til pårørende
Udover de menneskelige konsekvenser ved ikke at gribe ind over for den mistrivsel børn i hjem med misbrug er udsat for, er der en overhængende risiko for, at børnene selv gentager mønsteret, når de bliver voksne. Forskning viser, at en tredjedel af børn fra hjem med misbrug selv udvikler et misbrug som voksne, en tredjedel udvikler psykiske lidelser som angst, depression og PTSD.
”Jeg har aldrig mødt et menneske, som ikke var mærket for livet, hvis de har haft en barndom i skyggen af misbrug”, siger Anne-Camilla Nielskov og fortsætter; “Ligesom Lotus har langt de fleste det svært langt ind i voksenlivet, og det koster samfundet svimlende beløb i anbringelser, støttetilbud til børn i mistrivsel samt behandling af senfølgerne. Det koster samfundet rigtig mange millioner at kompensere for de skader, der følger med en barndom i skyggen af misbrug”.
Læs her: Hvad er misbrugsbehandling
”Hvis vi vil de omkostninger til livs og give børn en chance for at få et godt voksenliv uden misbrug, bliver vi nødt til at sætte ind med hjælp til forældrene, mens børnene stadig er små. Og det er derfor, en forening som Fri af Misbrug er så vigtig”, siger hun og fortsætter;
“Fri af Misbrugs telefonrådgivning er helt essentiel, når det kommer til at hjælpe forældre med at tage første skridt ud af misbrugsdynamikkerne i familien. Rådgivere i telefonen, der tager den tid, der skal bruges, når nogen ringer ind og har brug for hjælp, det er utrolig vigtigt! Et ligeværdigt møde på det helt rigtige tidspunkt er lige ved at være den bedste hjælp, man nogensinde får”, siger hun.
Lotus Turèll ser samtidig en stor værdi i, at Fri af Misbrug er en uvildig organisation, der kan fungere som led mellem familierne og kommunerne.
“Fri af Misbrug står uafhængigt af andre organer og har egentlig sat sig selv fri til at samarbejde med hvem som helst. Det synes jeg er en ret stærk position at have. Når man ikke skal referere til én bestemt instans, får man en friere platform at stå på. Og så kan man mere fleksibelt sætte ind der, hvor der er mest brug for det”.
For Lotus Turèll handler det helt grundlæggende om ikke at stå alene. Både som afhængig og som pårørende. At der er hjælp derude, der står til rådighed fordomsfrit og med åbne arme. For misbrug og dets medfølgende konsekvenser går ikke væk af sig selv. Der skal ofte en professionel håndsrækning til for at bryde mønsteret.
”Selvom man godt kan sige, at jeg selv er ude på den anden side af de svære sider af min opvækst, har jeg alligevel stadig et livslangt omsorgsarbejde til mig selv foran mig. Og det er vigtigt at huske, at man ikke skal kunne alting selv. At vi skal række ud undervejs. Og derfor skal der være nogen at række ud til, som kan gribe ens hånd, når man har brug for det”.
Læs her: Sådan taler du med et barn om misbrug
Skrevet Marie Plum
100% anonymt
Din SMS sendes via en krypteret platform, så vi ikke kan se dit nummer.