Bliv støttemedlem som virksomhed

Tusind tak, fordi du vil støtte Fri af Misbrug. Sammen gør vi en forskel.

Lige nu er kun 4% af mødre og fædre med et alkohol- eller stofmisbrug i behandling, og det er allersværest for børnene. Ét ud af tre børn, der vokser op i en familie med misbrug, udvikler desværre selv alkohol- og stofproblemer senere i livet. Det kan vi stoppe ved at tilbyde hjælp tidligere.

Når din virksomhed støtter med et erhvervsmedlemskab, er I med til at sikre, at vi kan være opsøgende og tidligt tilbyde gratis rådgivning til forældre med alkohol- og stofproblemer og til andre voksne tæt på børnene.

I er velkomne til at række ud til os, hvis I vil høre mere om vores arbejde i Fri af Misbrug og tale om jeres ønsker til et samarbejde.

Konsekvenserne er hjerteskærende
Mere end 100.000 børn lever i dag med forældre, der har et alkoholproblem. Og hertil kommer alle de familier, hvor stoffer også fylder.

Konsekvenserne for især børn er svære og hjerteskærende. For eksempel:

  • Oplever én ud af tre børn psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser.
  • Risikoen for at forsøge selvmord er dobbelt så stor sammenlignet med andre børn.
  • Én ud af tre børn udvikler selv alkohol- eller stofproblemer senere i livet.


Tidlig hjælp virker
Der er desværre mødre og fædre, som ikke tør søge hjælp til alkohol- og stofproblemer af frygt for at miste deres børn. Vi ved, at tidlig hjælp kan stoppe misbruget hurtigere og skabe et tryggere liv for børnene.

Vi har brug for at styrke det opsøgende arbejde for at hjælpe familierne, så børn ikke skal vokse op med forældre med alkohol- og stofproblemer. Det er derfor Fri af Misbrug tilbyder gratis og anonym rådgivning til forældre, pårørende og andre voksne tæt på børnene. Det er vores erfaring, at vi kan hjælpe bedst, når vi er omsorgsfulde og lytter til familiens behov, så vi kan brobygge til den helt rigtige støtte og behandling.