Ekspertens råd – til pårørende som ønsker at motivere

Af Anne-Camilla Nielskov
Jeg har i denne uge været så heldig at få lov at interviewe Malene Akpuaka Andersen som er ekspert i motivation.
Malene har virksomheden Motikon, hvor hun blandt andet underviser professionelle i det der hedder ”Den motiverende samtale”. Det er en metode jeg selv benytter når jeg arbejder med mennesker hvor ambivalensen fylder meget. Ambivalens kan betyde at man på den ene side ønsker at reducere/ stoppe forbrug af et rusmiddel, men på den anden side har sine grunde til at det er rigtig svært.
Anne-Camilla: Kan man overhoved motivere et andet menneske?
Malene: Ja det kan du godt – du kan gøre det med ”pisk eller gulerod” men det der sker når du gør det er, at det skaber en meget skrøbelig form for motivation. Fordi den ikke kommer indefra vedkommende selv. Den stærkeste form for motivation kommer indefra, når vi er afklaret med hvad der er det vigtigste for os. Muligheden for at tage stilling til netop det – hvad der er vigtigt for ham eller hende – bliver den afhængige frataget, hvis motivationen tigges, trues, presses frem.
Anne-Camilla: Hvad kan en pårørende så gøre hvis han/hun gerne vil hjælpe en afhængig?
Malene: Der er meget skyld og skam forbundet med at være afhængig. Alle de argumenter du har for at den afhængige skal stoppe har han/ hun allerede selv tænkt, hørt og kender til hudløshed.
Det første du kan gøre dig klart er at det ikke er med rationelle argumenter du kan ændre noget. Sandsynligheden for, at du kan overtale en afhængig til at stoppe/reducere sit misbrug er forsvindende lille. Så det der kan være brug for i stedet er en ikke-dømmende tilgang. Hvor du viser at du er interesseret i den andens oplevelse af sin situation.
Anne-Camilla: Men hvordan gør man helt konkret?
Malene: Den pårørende kan spørge den afhængige hvordan ser du selv på alt det her? Og derefter kommer det sværeste som er at lytte og ikke irettesætte og prøve at ændre på den måde den afhængige opfatter sin situation.
Når et menneske bliver mødt så åbent giver det plads til at den afhængige kan mærke hvad han/hun egentlig selv ønsker. Langt det meste af tiden ønsker mennesker det bedste for sig selv, og det er den viden, vi benytter os af, når vi giver plads til selv at mærke efter.
Mennesker er autonome og i sidste ende er det op til den enkelte hvordan han/hun vælger at leve deres liv. Når man som pårørende husker på det, så kan det også blive nemmere ikke at prøve at overtale, presse osv., men i stedet holde sig åben og nysgerrig.
Den yderste konsekvens af autonomien kan betyde at du som pårørende også selv må tage stilling til om dit liv skal leves med en afhængig tæt på. Det er dit valg.
Tusind tak til Malene! Hvis du er blevet nysgerrig kan du læse mere om hende her.
Der findes også gode bøger om metoden.