Er du gået i pårørende-fælden?

Forestil dig, at en familie er ude at køre en tur. Noget går galt, og pludselig kører føreren af bilen frontalt ind i et træ. Kort efter ankommer en ambulance til ulykkesstedet. Ville det ikke være underligt, hvis redningsfolkene kun tilså føreren af bilen? Resten af bilens passagerer ville lige så vel have brug for hjælp. Det er ikke sikkert, at omfanget af skader er det samme hos alle i bilen, men der vil være behov for individuel behandling. Det samme kan være gældende i en familie, hvor ét af families medlemmer har et alkoholproblem.

Pårørende til personer med misbrug oplever en masse konsekvenser, som følger med, når man er tæt på en, som drikker for meget eller kæmper med en afhængighed af stoffer. Konsekvenserne er individuelle, men ofte er der fællestræk, som går igen såsom højt stressniveau, vrede, uro, ensomhed, angst, mistillid, skyld, skam, lavt selvværd og meget andet. Alt sammen noget de pårørende bærer rundt på – ofte helt alene.

Misbrug er ikke noget, som vi bryder os om at tale om. Det er ofte svært at sige til andre mennesker, at en man holder af drikker for meget eller tager for mange stoffer. For mange børn er det særligt svært at sige det højt, da de ikke ved, om de er de eneste, der lever med en forældre med et misbrug. De er i tvivl om, hvad der er normalt, og om misbruget er deres eller andres skyld.

En følelsesmæssig rutsjebane

Som pårørende ønsker man desperat at få den drikkende til at stoppe med at drikke. Ofte prøver man desperat at overtale den drikkende til at holde op. Men det er svært at lykkes med, hvis ikke vedkommende har et indre ønske om at stoppe og virkelig er motiveret. Motivationen er særlig vigtig, da det kræver et stort stykke arbejde fra den drikkende at stoppe den dårlige vane og samtidig arbejde med det ubehag, der opstår, når de står alene uden alkohol og uden mulighed for drikke sig selv væk.

Det er voldsomt opslidende at skulle motivere og overtale den drikkende. Ofte oplever den pårørende, at et lille håb tændes, hvis den drikkende erkender problemet og siger, at det kan være muligt at stoppe, for så igen at blive skuffet, når den drikkende ikke stopper alligevel. Mange pårørende kan nikke genkendende til disse følelsesmæssige rutsjeture, hvor man først oplever håb, glæde og tro på fremtiden, for så at blive skuffet, ked af det og vred.

’Pårørende-fælden’

Alt for ofte glemmer den pårørende sig selv, fordi al opmærksomhed og fokus er rettet mod den misbrugende. Misbruget har reel, negativ indflydelse på de pårørendes liv, og de er fanget uden at kunne give slip. Når de pårørende giver slip på ansvaret for misbruget, vil de opleve, at det føles angstprovokerende ikke at have kontrol over, hvad der sker; hvor meget den misbrugende drikker, om de drikker sig selv ihjel, om de kan være gode nok forældre, om de kommer galt afsted eller om de ensomme og kede af det.

Nogle pårørende er så involverede, at man kan sige, at de er ‘over-involverede’, eller at de er gået i en ’pårørende-fælde’. Når man er over-involveret eller ’gået i fælden’, regulerer man som pårørende sin adfærd og sine handlinger i forhold til den drikkendes humør og sindstilstand. Nogle pårørende fortæller for eksempel, hvordan de ”kunne mærke, om det blev en god dag på måden, han lukkede døren op på, når han kom hjem fra arbejde.”

De pårørende lærer i ekstrem grad at have antennerne ude for at holde øje med den drikkendes sindstilstand. ”Kan jeg spørge hende om noget i dag, eller skal jeg bare sørge for mig selv?” og ”kan jeg invitere gæster hjem på besøg, eller er far fuld?” er den slags spørgsmål, der konstant rumsterer i den pårørendes bevidsthed.

Den pårørende tager ansvaret for misbruget

De pårørende er hele tiden opmærksomme over for tegn på, om den drikkende er beruset eller i dårligt humør. Alt sammen for at undgå at provokere den drikkende til at begynde at drikke igen – eller for at få ham/hende til at holde op. Mange pårørende tænker, at hvis jeg bare sørger for ikke at provokere, ordne alt i familielivet og er venlig og imødekommende, så drikker han/hun ikke – og så har vi det godt.

Den pårørende forsøger selv at løse problemet ved at ændre adfærd i håb om at påvirke den drikkendes adfærd. På den måde har den pårørende og den drikkende byttet ansvar for hinandens trivsel.

Når man ikke kan kontrollere brugen af alkohol, prøver man ofte at kontrollere konsekvenserne. Man kan som pårørende få en adfærd, der gør det muligt for den drikkende at fortsætte med sit misbrug. Såsom ved at undskylde for den drikkende: ”han er presset på jobbet” eller ”hun er ikke fuld – hun kan bare ikke tåle så meget”, ”det er aldrig sket før,” osv.

Den pårørende kan også begynde at dække over den drikkende ved at fortælle historier til familie og venner om, hvorfor den drikkende ikke kører bil længere (for eksempel hvis kørekortet er blevet taget). Nogle pårørende køber alkohol til den drikkende, da de er bange for, at den drikkene får abstinenser og kan blive dødeligt syg.

Alt dette er velment. Det er et forsøg på at holde smerten og erkendelsen væk, samt et forsøg på at redde familien for yderlig splittelse.

Fokus på dig som pårørende

Men den drikkende kan benægte sit problem, så længe familien gør det muligt for ham/hende at undgå konsekvenserne. Når de pårørende hjælper den drikkende, betyder det, at den drikkende kommer til at se langt mere funktionsdygtig ud, end han/hun egentlig er.

Hvis du som pårørende kan se dig selv i noget af det, jeg skriver her, så er det på tide at stoppe op og først og fremmest erkende, at du har brug for at gøre noget andet.

Fokus skal tilbage til dig som pårørende. Du skal spørge dig selv, hvordan du egentlig har det. Hold fast i virkeligheden: Hvad gør det ved dig at leve på denne måde? Det er vigtigt at sætte grænser og være loyal overfor dissse grænser. Overvej, hvad du vil være med til, og hvad du ikke være med til – og vær konsekvent.

Når én person bliver mindre ansvarlig, er der altid en anden, som bliver mere ansvarlig. Du er ikke ansvarlig for hverken drikkeriet, eller for hvorvidt den drikkende har det godt. På samme måde kan den drikkende heller ikke være ansvarlig for din trivsel. Det er okay, og faktisk vigtigt, at fokusere på sig selv og være nysgerrig på, hvad der øger din trivsel, og hvad er godt for dig. Du skal tage ansvaret for dit eget liv tilbage og give den drikkende ansvaret for sit liv igen.

Skrevet af Sanne Rose Hansen, psykoterapeut ved Kolding Misbrugscenter.