Det gør ondt at være pårørende til én med et misbrug – men det er ikke dit ansvar at stoppe det

Når du er tæt på nogen, som har et misbrug, kan det være utrolig hårdt at stå ved siden af og se til. Som oftest vil du rigtig gerne gøre noget for at hjælpe. Men hvad kan du gøre? Og skal du i det hele taget gøre noget? Hvad nu hvis det bare bliver værre af, at du blander dig? Kan det så få misbruget til at eskalere?

Af Rikke Vestrup, socialrådgiver, børnefamiliesagkyndig og rusmiddelbehandler i Københavns Kommune

Som rusmiddelbehandler er jeg jævnligt i kontakt med pårørende til misbrugere. Samtlige af disse pårørende kan nikke genkendende til, at det kan være opslidende at være tæt på en person, som har et misbrug. Som pårørende kan du føle dig magtesløs, fordi du gerne vil hjælpe, men ikke ved hvordan. Du kan også føle, at du bruger al din energi på at hjælpe, men at der simpelthen ikke er noget af det, der virker. Det er normalt, at du gerne vil hjælpe og støtte, men samtidig skal du huske på, at det ikke er en kamp, som hverken du eller andre kan kæmpe for den, som har misbruget. Du hverken kan eller skal tage det ansvar på dig. Du må altid gerne motivere og bakke op, men du kan ikke handle på den misbrugendes vegne, og samtidig er det vigtigt, at du kun motiverer og bakker op i det omfang, du selv kan holde til det, hvilket kan være utroligt svært at vurdere. Men hvis misbruget skal stoppe, skal motivationen og drivkraften komme fra den, som er i misbruget. Som pårørende kan du kun opfordre personen til at søge hjælp. Du kan fx fortælle personen, hvordan det påvirker dig, at personen drikker eller tager stoffer og opfordre til, at personen selv handler på det. Men du kan altså ikke gøre arbejdet. Så det ansvar er du nødt til at lægge fra dig, uanset hvor svært det er at være vidne til, at personen har et misbrug.

Et misbrug kan udløses af flere forskellige årsager
Som voksne mennesker træffer vi hver især vores egne beslutninger og valg gennem livet, og der kan være utallige årsager til, at man på et eller flere tidspunkter i livet vælger at tage stoffer eller drikke for meget alkohol. Man kan selvfølgelig også blive påvirket udefra til at begynde et misbrug (måske lige frem tvunget til det i nogle tilfælde), men i bund og grund er det et valg, som man selv træffer. Det kan fx være fordi, man ikke ved, hvordan man ellers skal håndtere en livskrise, man står i eller har været igennem, eller fordi man af andre årsager har brug for at ”flygte” fra virkeligheden eller dulme nogle svære følelser. Dermed ikke sagt, at man med sin gode vilje udvikler et misbrug, for der er typisk ingen, som bryder sig om at føle sig nødsaget til at drikke eller tage stoffer. Man kan komme derud, hvor man faktisk oplever, at man ikke har andre valg; og så skal man hjælpes til at se andre muligheder. Når først man føler, at magten er taget fra én, og stofferne eller alkoholen har taget over, kan det være meget svært at stoppe misbruget igen på egen hånd. Her behøver man professionel hjælp. I rusmiddelbehandlingen er det derfor et væsentligt arbejdspunkt i processen, at den misbrugende selv tager ansvar for forbruget af rusmidler – for først her kan vi som rusmiddelbehandlere hjælpe den misbrugende til at skabe en forandring.

Pas på dig selv og opsøg hjælp
Som nævnt kan der være mange grunde til, at man får følelsen af, at man er nødt til at tage stoffer eller drikke alkohol. Som pårørende kan du godt komme til at føle dig skyldig – eller medskyldig – i den misbrugendes adfærd. Jeg har talt med flere pårørende, som har det på samme måde. Men også denne skyld skal du lægge fra dig, for det er aldrig din skyld. Heller ikke selv om I måske lige har haft et skænderi, og du kom til at sige nogle dumme ting. At personen vælger at håndtere jeres konflikt med at beruse sig eller dulme med stoffer, kan du ikke stå på mål for. Så du skal ikke tænke, at du bliver nødt til at gå på listefødder, fordi du er bange for at komme til at ”udløse misbruget”. Tværtimod skal du holde på at være i din gode ret til at sige fra, hvis noget er over din grænse. Når man er påvirket, kan det være rigtig svært at fornemme, hvis man går over nogens (eller sin egen) grænse, så det er vigtigt, at du er opmærksom på at passe på dig selv i relationen. Måske kan du tænke, at det ikke er dig, som skal passes på, da det jo ikke er dig, som har misbruget. Men prøv engang at vende situationen, og spørg dig selv: Hvordan kan du være noget for personen, som har et misbrug, hvis du lader dig selv blive trukket med ned? Så er I pludselig to, som har brug for hjælp. Med dét sagt skal det selvfølgelig tilføjes, at det er lettere sagt end gjort bare at give slip på det ansvar, som du kan komme til at tage på dig som pårørende. Derfor skal du ikke holde dig tilbage i forhold til at opsøge hjælp. Der findes flere forskellige tilbud: Spørg eventuelt i din kommune, hvilken hjælp der tilbydes til pårørende af misbrugere. Der findes også flere forskellige frivillige organisationer, som tilbyder hjælp til pårørende. Som pårørende kan du faktisk være mindst lige så belastet af misbruget som den misbrugende selv, og det gør ondt at være pårørende til én med et misbrug. Så tøv ikke med at opsøge hjælp – du er ikke alene.