Det er hårdt for børn at have samvær med en forælder med alkoholmisbrug eller stofmisbrug

Det er i høj grad belastende for børn at være på samvær hos en forælder med et misbrug. Fri af Misbrug har talt med en mor, der for nyligt forlod sin ekskæreste. Nu skal hun balancere i en ny tilværelse med to børn og en eks, der misbruger.

Af Mathias Hjort

Forbindelsen skratter lidt. Ditte fumler med ledningerne, indtil headsettet sidder, som det skal. Nu kan begge hænder manøvrere frit i køkkenet, så aftensmaden stadig lander rettidigt på spisebordet, mens interviewet gennemføres. Som alenemor med to små børn i huset må tiden effektiviseres, hvor den kan. For knap otte måneder siden valgte Ditte at pakke taskerne og flytte fra sin tidligere kæreste, som hun deler sine to børn med. Det var en hård, men nødvendig beslutning.

– Jeg er lettet. Jeg føler, at der er røget en kæmpe byrde fra mine skuldre. Han var et ekstra barn for mig. Jeg skulle styre hans økonomi og huske aftaler for ham. Jeg skulle gøre alt for ham egentlig, siger Ditte, mens en sammenkomst af gryder, skeer og rindende vand gør sit indtog på linjen.

Børnene er henholdsvis syv måneder og to et halvt år. Deres navne vil ikke blive nævnt i artiklen. Ditte er heller ikke kvindens rigtige navn. Hun har valgt at være anonym på grund af den igangværende samværssag med børnenes far. Børnenes far vil hedde Albert i artiklen, og dette er også et alias.

At dele børn med en far i misbrug
Ditte og Albert har kendt hinanden, siden de var teenagere, men for fire år siden forelskede de sig, og forelskelsen kom der to børn ud af. Det endte dog langt fra i det far-, mor- og børn-eventyr, som de begge havde drømt om. Ditte oplevede en mand, der havde svært ved at kode børnenes behov og ofte satte egne behov i første række. Ditte stod med størstedelen af ansvaret for børnene, og samtidig passede hun Alberts økonomi, aftaler og alt, hvad han ikke selv kunne overskue.

– Det har været et meget turbulent forhold. Jeg valgte egentlig kun at blive i det på grund af børnene. Jeg vidste godt, hvilken vej det ville gå med ham, hvis jeg valgte at stoppe det. Så længe vi var sammen, havde jeg stadig en vis kontrol over det. Det har jeg jo ikke, når vi ikke er sammen mere, fortæller Ditte.

Kontrollen har Ditte afgivet, og derfor kan hun ikke længere vide, hvornår Albert indtager rusmidler. Misbruget var aldrig dagligt, da de boede sammen, men hun følte aldrig, at hun vidste, hvor hun havde ham. Derfor var hun heller ikke tryg ved at lade ham være alene med børnene i lang tid ad gangen.

– Han tog amfetamin, og så har han også trang til alkohol. Han kan ikke sige fra, når det står over for ham. Så det er generelt sådan misbruger af alt, hvad han kan komme i nærheden af, fortæller Ditte.

Ditte har følt, at hun har været på vagt de sidste fire år, fordi Albert har indtaget rusmidler i smug ved forskellige lejligheder.

– 2. juledag, hvor vi sad sammen med familien, fandt jeg ud af, at han havde været helt skudt af på methamfetamin, mens han havde siddet sammen med vores datter på fem måneder, udtaler hun.

Den sidste dråbe
Alberts misbrug var ikke en daglig ting, da Ditte og han boede sammen. Ditte fandt en dag ud af, at han sniffede den ADHD-medicin, som han ellers skulle sluge i pilleform. Det blev dråben, der gjorde, at hun kontaktede sundhedsplejersken.

Albert fik derefter et tilbud om at komme i misbrugscenter, men det varede kun kort tid, før han ikke kom der mere. Til sidst fik Ditte nok, og hun valgte at forlade ham. For Ditte var der ingen tvivl om, at forholdet ikke kunne fortsætte, men kærligheden til børnene og viljen til at få den lille familie til at fungere lænkede hende fast til Albert.

I dag er hende og børnene flyttet, men lænken til Albert vejer stadig tungt om hendes ankel. Når Ditte selv har børnene, kan hun nyde at være sammen med dem, uden at bekymre sig om Albert. Til gengæld stiger bekymringerne eksponentielt, når han skal hente dem til samvær, og Ditte kan ikke længere kontrollere, om Albert misbruger, mens han er sammen med børnene.

Det handler om tillid
Som forældre er det den ultimative tillidssag at skulle afgive kontrollen over ens børn. Ved et brud mellem forældre er det derfor afgørende, at der er en gensidig tillid til hinanden. Ditte føler sig ikke længere tryg ved at skulle aflevere børnene til samvær hos Albert.

– Sidste gang, han havde dem på weekend, virkede han påvirket, da han afleverede dem. Der bad jeg ham om en urinprøve. Vi har en klar aftale om, at hvis der er den mindste mistanke, så kan jeg kræve en urinprøve. Og det nægtede han, siger hun.

Det er i dag over en måned siden, at Ditte mistænkte Albert for at være påvirket, da han afleverede børnene, og børnene har ikke set deres far siden. Lige nu venter de på et møde i Familieretshuset, der skal afgøre skæbnen for det fremtidige samvær. Ditte håber på, at Albert kan få støtte til at have samvær med børnene.

– Jeg håber klart, at han kan få noget støtte til samvær. Og så håber jeg, at der kommer nogle faste rammer for, at han skal lægge en urinprøve og puste i alkoholmeter ved samvær, siger hun.

Ikke den eneste
Ditte er langt fra den eneste, der deler børn med en tidligere partner i misbrug. Hos Fri af Misbrug oplever rådgiver Anna Gjerluf, at flere forældre ringer og udtrykker deres frustrationer over den afmagt og vrede, de føler i samværssager.

– De ringer til os, fordi de er bange, og de er bekymrede for deres børns reaktioner efter samvær med deres eks. De er vrede, frustrerede og usikre, fordi samarbejdet ikke fungerer, fortæller Anna Gjerluf.

Et studie fra 2009 konkluderer, at børn i høj grad oplever vanskeligheder og følger af alkoholproblemet, når de er på samvær hos en forælder, der drikker. Ditte har samme haft bekymringer, når hendes børn kommer hjem fra samvær. Det samme kan hun genkende, når hendes ældste barn kommer retur fra samvær hos faren.

– Efter den weekend, hvor jeg krævede en urinprøve, har den store været voldsomt udadreagerende. Hun kom til at gå ind i en kommode. Det resulterede i, at hun gik fuldstændig amok på den kommode og havde et flip, der varede i fem minutter, hvor hun slog og sparkede den og tog alt sit legetøj og kastede det på kommoden. Så slår hun mig og bider mig, når hun kommer hjem fra samvær. Men jeg ved ikke, om det er det, eller om det bunder i, at han ikke giver hende faste rammer og rutiner, siger Ditte.

Børnene begynder at kalde på Ditte. Aftensmaden kan ikke vente meget længere. Hun fortryder ikke sine børn, men hun fortryder, at hun fik dem med Albert. Lige nu glæder hun sig til, at en samværsafgørelse er en realitet, så der forhåbentligt bliver skabt de bedst mulige rammer for alle involverede – især børnene.