Alkoholmisbrug og stofmisbrug kan påvirke dit barns hjerne

Hengameh Ravesh er uddannet sygeplejerske, kognitiv psykoterapeut og rusmiddelbehandler og hun har i mange år arbejdet med børn og familier, som kæmper med rusmiddelproblematikker i hjemmet. Her fortæller hun om, hvad der kan ske i udviklingen af børns hjerner – allerede før fødslen – hvis forælderen ofte er påvirket

Af Rikke Vestrup, skribent hos Fri af Misbrug

Når et barn fødes, har det selvsagt ingen viden eller erfaring med sig fra livet endnu. Det vokser op og skal løbende lære, hvad der er ”normalt” og ”unormalt”. Måden, det gør det på, er ved at lære af de voksne omkring sig og observere, hvordan de agerer og interagerer. Man kan sige, at de voksne er barnets rollemodel. Men allerede inden barnet fødes, påvirkes det faktisk af moderens måde at leve på, fortæller Hengameh Ravesh:

– Alle rusmidler er vanedannende og har direkte effekt på hjernen. Fx er alkohol både vand- og fedtopløseligt. 70 % af vores krop består af vand, og vores hjerne er lavet af fedt. Derfor kan vi ikke undgå, at alkohol kommer til at få en påvirkning af, hvordan vi fungerer. Så når en mor med et foster i maven indtager alkohol, vil dette have direkte indvirkning på fostret, da det er forbundet til moderen.

Manglende stabilitet fører til stress
Fra et barn bliver født, har det behov for at opleve stabilitet, og det har behov for, at forælderen skaber nogle faste rammer, da dette giver barnet tryghed. Når et barn oplever sin forælder være påvirket, forsvinder stabiliteten, fordi forælderen ændrer adfærd:

– Introverte mennesker kan fx blive meget snakkende, og hæmningerne kan forsvinde, når de er påvirkede. Det kan også være, at barnet har en forælder, som plejer at være meget ekstrovert i sin adfærd, men som pludselig bliver indadvendt og stille. Her oplever barnet noget andet, end det er vant til, og det giver ustabilitet, forklarer Hengameh og uddyber:

– For at vi mennesker kan trives, skal der være en god balance mellem serotonin og dopamin i vores hjerner. Hvis et barn bliver forvirret, fordi forælderen ændrer adfærd, udsender barnets hjernen adrenalin, som er kroppens stresshormon. Samtidig reduceres mængden af serotonin og dopamin. Adrenalinen i kroppen gør, at barnet er på vagt og bliver stresset. Hvis barnet oplever dette tilstrækkeligt mange gange, vil barnet aldrig få mulighed for at være afslappet, men konstant være på vagt efter adfærdsændringer og i ”alarmberedskab”.

Stresshormonet adrenalin hjælper vores kroppe, når vi er i fare, så vi er i stand til at yde noget ekstra (eksempelvis flygte eller kæmpe). Men hvis kroppen konstant udsættes for episoder, som får hjernen til at udskille adrenalin, bliver det rigtig usundt for barnet:

– Børn, som udsættes for stress, tilpasser sig. Det ligger dybt i menneskets natur, at det skal tilpasse sig for at overleve. Derfor vil barnets hjerne konstant være på overarbejde, så det kan tilpasse sig forælderens humør. Vi kalder disse børn for ”antennebørn”. De bruger al deres energi på at observere ændringer i stemninger og adfærd, og de tillærer sig ofte uhensigtsmæssige strategier for at passe ind. De får også svært ved at sige fra, siger Hengameh.

Store konsekvenser for barnets selvbillede og sociale adfærd
På et tidspunkt bliver det for meget for barnet, og det når en grænse. Dette sker typisk i teenageårene, hvor barnet kan begynde at reagere på den stress, som det har været udsat for. Hengameh fortæller, hvordan hun har oplevet mange af disse børn reagere:

– Barnet får ”kort lunte” og kan blive aggressivt, fordi det simpelthen ikke tåler mere. Det kan også reagere mere indad og påføre sig selv fysisk skade ved fx at kradse sig eller skære i sig selv. Generelt har vi mennesker – og især børn og unge – behov for at få spejlet vores følelser for at kunne håndtere egne grundfølelser. Hvis en forælder er påvirket og ændrer adfærd, kan dette forvirre barnet, fordi det ikke bliver mødt på dets tanker og følelser, og det kommer til at føle sig forkert. I sidste ende kan det føre til dårligt selvværd, dårlig selvtillid og vrede.

Børn i misbrugsfamilier påtager sig ofte alt for meget ansvar, og de påtager sig hurtigt skylden for at ’please’ forælderen, hvis der opstår en konflikt eller lignende. Senere i livet kan dette medføre, at barnet ikke stoler på sin egen mavefornemmelse eller vurdering og har svært ved at stole på de relationer, som det kommer til at indgå i, i voksenlivet. Så hvis disse misbrugsmekaniser er til stede i en familie, er det vigtigt, at barnet får sat ord på, hvad der sker:

– Barnet har brug for at få italesat, hvorfor forælderen ændrer adfærd, så det har en forklaring på, hvad der sker, og hvorfor det sker. Ellers kan barnet få en opfattelse af, at det er barnet selv, der er noget i vejen med. Derfor er det vigtigt, at barnet får at vide, at det er rusmidlerne, som er skyld i den ændrede adfærd hos forælderen – for der er ingen tvivl om, at barnet kan mærke, at der er noget galt. Fx ved vi, at påvirkede forældre generelt har mindre tålmodig over for deres børn. Hvis barnet ikke får en forklaring, kan det hurtigt tro, at forælderen har set sig sur på det, forklarer Hengameh.

Videre fortæller hun, at når et barn vokser op i denne form for ustabilitet, integrerer barnet dét som en del af ”det normale”, da barnet som tidligere nævnt tilpasser sig. Nogle gange er det først, når barnet kommer op i trediverne, at det bliver i stand til at italesætte, at den opvækst, det havde, faktisk var ”unormal”. Det kan fx være fordi, at barnet, som nu er blevet voksen, har svært ved at styre sit temperament eller ofte ender i konflikter med andre:

– På den måde er det afgørende for barnet, at det gives stabilitet, fra det fødes, således at det er bedst muligt rustet til at indgå i relationer på en hensigtsmæssig måde i sit voksenliv.

Hvis du har erfaring med misbrug af rusmidler – enten som misbrugende eller pårørende – og ønsker at dele dine oplevelser ifm. udarbejdelse af en artikel, er du meget velkommen til at kontakte redaktør hos Fri af Misbrug Familierådgivning, Kenneth Jørgensen, på kenneth@friafmisbrug.dk. Enhver historie kan være med til at bryde tabuer om misbrug og hjælpe andre i lignende situationer.