Vores redaktør, Anne-Sophie, er finalist til Fantastiske Frivillige-prisen

Fri af misbrug er en non-profit organisation som har til formål at skabe synlighed, formidle viden, forebygge og skabe forståelse omkring afhængighed og misbrug.

Vores redaktør, Anne-Sophie, er finalist til Fantastiske Frivillige-prisen

 

Vi er SÅ stolte over at kunne fortælle, at vores redaktør, Anne-Sophie Sørup Nielsen, er finalist til at vinde prisen Fantastiske Frivillige 2019.
Anne-Sophie er blevet udvalgt blandt 206 nominerede over hele Danmark og er nu blandt de 10 finalister, der har muligheden for at vinde 25.000 kroner til den forening, de er frivillig hos.

Vores frivillige journalist, Emma Inge Hansen, stod for nomineringen af Anne-Sophie og skrev bl.a.:

Som redaktør er det hende, som gør det muligt for os åbent og ærligt at fortælle de historier, som hjælper med at bryde tabuet. For hver historie, som Anne-Sophie hjælper med at fortælle, er vores håb, at vi mindsker tabuet og flere mennesker finder modet til at række ud efter den hjælp, som kan ændre livet for dem og deres familie”.

Fantastiske Frivillige har til formål at hylde Danmarks mange frivillige, og den årlige prisuddeling skal ydermere være med til at sætte fokus på og øge interessen for det frivillige arbejde.

Vinderen kåres ved en prisuddeling den 6. november, hvor Anne-Sophie og en håndfuld af os andre fra sekretariatet vil deltage (og heppe!).
At vinde vil give vores foreningen mulighed for at rådgive endnu flere forældre med rusmiddelproblematikker og på den måde forbedre opvækstvilkår for endnu flere børn.

Tak til juryen:
Generalsekretær Anders Ladekarl, Røde Kors.
Direktør Signe Lopdrup, Roskilde Festival.
Frivillighedschef Charlotte Gerhauge, Kræftens Bekæmpelse.
Chef for foreningsteamet Malene Brandt, Coop.
Formand Chris Holst Preuss, Dansk Ungdoms Fællesråd.
Formand Charlotte Bach Thomassen, DGI.
Formand Mads Roke, Frivilligrådet.
Sekretariatschef Peter Giacomello, Tuborgfondet.
Formand Per Paludan Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Vi er så taknemmelige for Anne-Sophies store arbejde, og selvom der er gode finalister, synes vi hun fortjener at vinde i næste uge.
I må meget gerne krydse fingre for Anne-Sophie og Fri af misbrug!

 

Skrevet af Pernille Tengstedt, Communication Manager