Når der er intet at skamme sig over

Når der er intet at skamme sig over

Af journalist Line Krogh Kristensen

Sundhedsstyrelsen skønner, at omkring 122.000 børn opvokser i en familie, hvor der er problemer med alkohol. Det er en problematik, som Anne-Camilla Nielskov fra Fri af misbrug, har beskæftiget sig med via hendes arbejde som rusmiddelbehandler, socialrådgiver og foredragsholder. Gennem hendes opvækst oplevede hun at voksne blev fulde mens hun var der, og hun kender derfor til de følelser det kan vække i børn. For mange børn af forældre som drikker er det et tabu at tale om deres forældres misbrug, da det vækker følelser af både skam og skyld. For at sætte fokus på tabuet omkring misbrug ville Go’ Morgen Danmark lave et indslag, der netop handlede om det. Anne-Camilla blev spurgt om hun ville deltage sammen med Ann Provis, der er Faglig leder hos DeDrikkerDerhjemme.

”Jeg tænkte egentligt først ’Uh det er sku lidt farligt. Det ved jeg ikke om jeg tør’. Det går meget tæt på, men så tænkte jeg, at det skal jeg. Det er vigtigt og netop det, at jeg ikke tør, siger mig, at det er derfor jeg skal gøre det. For jeg kommer til at tænke på alle de børn ikke tør at sige at deres forældre drikker” siger Anne-Camilla.

Da Anne-Camilla havde taget beslutningen om at deltage i indslaget, gik det hurtigt. Allerede dagen efter ringende folkene fra Go’ Morgen Danmark for at gennemgå interviewet med hende. Selvom hun i mange år har beskæftiget sig professionelt med misbrug, medførte interviewet en del bekymringer. Hvordan ville hendes familie blive fremstillet? Ville hun komme til at fremstå som et offer? Udover det fyldte skammen også en del. Hvordan ville det blive at tale om noget så personligt så offentligt? Aftenen før kunne Anne-Camilla ikke sove. Hun var overrasket over at hun blev så påvirket af situationen. Det var dog de følelser der var med til at slå fast, at hun var nød til at gøre det. Hun syntes det var vigtigt at tale om, da man ellers er med til at opretholde tabuet.

”Det der er så vanvittigt, er at, det skulle føles så stærkt på mig. Selvom jeg beskæftiger mig så meget med det, og har arbejdet så meget med problematikken og med mig selv gennem så mange år, bliver jeg alligevel ramt af skamfølelse, usikkerhed og frygt”.

Næste morgen klokken 07.10 gik Anne-Camilla på skærmen. Hun havde valgt at lægge skammen til side og lade den erstatte med et roligt flow. Hun var tilstede i situationen, og hun var egentligt ikke så nervøs længere, for det var det rigtige for hende at gøre. Interviewet gik godt. Hun fik sagt det, hun syntes var vigtigt, samtidigt med at hun heller ikke overtrådte sin egen personlige grænse for hvad, hun ville dele ud af. Reaktionerne fra dem omkring hende var positive. Flere sendte beskeder med deres egne fortællinger, fordi de kunne relatere til det, hun fortalte om. Mange kaldte hende modig og sej, fordi hun stod frem med sin historie. Reaktionerne fra hendes nære var dog ikke alle lige positive.

”Det har bare været svært, men jeg tror ikke man kan gøre det her, man kan ikke bryde tabuer, uden at det bliver ubehageligt. Det er ubehageligt at tale om. Det er ubehageligt for mig at tale om, og det er ubehageligt for dem som er tæt på. Der er jo en grund til at det er et tabu og det er fordi det ikke er rart.”

Når man skal snakke om noget der er tabubelagt, som misbrug er det, så vil de klassiske følelser være skam og skyld. Man føler sig forkert, og som om man ikke passer ind. Anne-Camilla talte højt om hvad misbrug kan gøre ved et barn, selvom den var forbundet med skam, og da hun gjorde det, gjorde hun det muligt for de 122.000 børn i Danmark at se, at de ikke er alene, og at der er intet at skamme sig over. Ved at se skammen i øjnene er vi et skridt tættere på også at fjerne tabuet.

 

 

 

Et svar

  1. Janne Petersen siger:

    Jeg kan sagtens sætte mig ind i de tænker og følelser, jeg synes det var lidt pinligt at have en far der var alkoholiker da jeg var barn. Heldigvis har jeg sjældent følt skyld, da mine forældre var gode til at forklare min søster og mig at det ikke havde noget med os at gøre, min far sagde ofte at det var ham der havde et problem. Det var kun når jeg havde fødselsdag at jeg følte skyld, jeg kunne ikke lide at de skulle bruge penge på mig som de egentligt ikke havde råd til.

Der er lukket for kommentarer.