”Jeg var indstillet på det – jeg ville skilles. Og så ville jeg drikke.”

Fri af misbrug er en non-profit organisation som har til formål at skabe synlighed, formidle viden, forebygge og skabe forståelse omkring afhængighed og misbrug.

”Jeg var indstillet på det – jeg ville skilles. Og så ville jeg drikke.”

Bendt Thøgersen, Fri af misbrug, alkohol, alkoholiker, børn, forældre, væksthuset, psykiatri,

 

Bendt Thøgersen på 66, er far til to og tidligere afhængig af alkohol. I dag har han været ædru i mere end tyve år, men før han kom ud af sit misbrug nåede alkoholen at få enorme konsekvenser for hans familieliv. Som mange andre mennesker med misbrug oplevede Bendt, at alkoholen tog styringen fra ham. Den blev omdrejningspunktet for hele hans liv, og til sidste var han villig til at miste alt for at få lov til at drikke.

Det startede med en fyraftensøl

Bendts misbrug begyndte, da børnene var helt små og knap nok var startet i børnehave. Økonomien var trang, og han var derfor tvunget til at have to jobs. En presset hverdag fyldt med både arbejde og barnegråd gjorde, at Bendt fik et behov for at kunne koble helt af og få ro på, når han var færdig på jobbet:

”For mig er det jo helt naturligt at tage et par øl efter fyraften ude på firmaet. Jeg syntes også, at jeg havde gjort mig fortjent til at tage et par øl for ligesom at falde lidt ned til jorden. Det steg bare stille og roligt.”

Alkoholen blev pludselig en nødvendighed for at komme igennem arbejdsdagen og den enkle fyraftensøl blev lige så stille til flere og flere: ”Jeg drak en hel kasse øl om dagen, og jeg havde aldrig tømmermænd – Det nåede jeg ikke at få.”
Bendt gjorde alt, hvad han kunne for at skjule sit misbrug for konen. Sommetider spiste han en hel pakke gajoler på vejen hjem, så han ikke ville lugte af øl ud af munden. Men gajolerne var langt fra nok til at snyde hans kone, som hurtigt opdagede, at noget var helt galt.

Fri til at drikke

I ’92 stillede Bendts kone ham et ultimatum: familien eller alkoholen. Og han valgt alkoholen uden at blinke. ”Hun sagde, at hun ville skilles, hvis ikke jeg satte mit alkoholforbrug ned. Så jeg sagde: ’Hvis du vil skilles, så skal du skaffe papirerne hurtigst muligt.’ Så ville jeg gerne skilles, for så havde jeg jo ikke hende til at gå og kontrollere, hvor meget jeg drak. Så vi blev skilt – lynhurtigt,” fortæller Bendt.

Skilsmissen kom som en lettelse for Bendt, der havde måtte kæmpe for at få hverdag, familieliv og druk til at hænge sammen. Nu havde han endelig fået frirum til at drikke lige så meget og lige så tit, som han ville.

Børnene flyttede med deres mor, og boede kun hos Bendt hver anden weekend. Men også det blev for meget for ham. ”Hvis jeg skulle have børnene lørdag til søndag, så var det, jeg snød og sagde, at jeg skulle have en vagt eller sådan noget. Hun sagde aldrig nej.” Arbejdet var den mest almindelige undskyldning for Bendt, når han skulle sno sig ud af den faste aftale med ekskonen. Han vidste udmærket godt, at han ikke kunne møde fuld op, når han skulle hente børnene, så han valgte til sidst slet ikke at dukke op eller lyve for at undgå at blive opdaget. ”Når jeg så ikke havde børnene, og havde snydt min ekskone, så kunne jeg jo drikke. Så gik der i hvertfald 14 dage, inden at jeg skulle have børnene igen.”

Det gjorde ikke Bendt noget at lyve for sin familie – så længe han var fuld. Løgnene virkede nødvendige, da sandheden var alt for hård at se i øjnene: ”Jeg mærkede ikke noget til, at jeg løj. Det påvirkede mig ikke. Der var den der alkohol, som prikkede til mig hele tiden. Den bremsede mig fra det – fra tanker, følelser, alting.”

Bendt kunne simpelthen ikke stoppe med at drikke. Der var alt for meget, som han havde mistet undervejs, og som han ikke var klar til at blive konfronteret med. Den eneste måde at undgå at tænke over tilværelsen var ved at fortsætte. Også selvom det betød, at han så sine børn sjældnere og sjældnere.

Far på afstand

Selvom alkoholen var et altoverskyggende element i Bendts liv, var kærligheden til børnene altid til stede under den beduggede overflade. Og når han nu ikke kunne møde fuld op hos ekskonen for at hente børnene, så måtte han være kreativ for at kunne se dem.

Bendt fortæller om en af de måder, han sneg sig til et glimt af de små: ”Jeg tog for eksempel ud til stranden og lagde mig nogle klitter væk, hvor børnene ikke kunne se mig. Så havde jeg en kikkert med til at kigge ud over vandet, og så kiggede jeg altid hen, hvor de legede.” Men selv på disse udflugter fulgte alkoholen med som en tro følgesvend. Under armen havde han en køletaske med plads til seks øl, som han drak, mens han skævede over til børnene.

Bendt var aldrig i tvivl om, at børnene havde det bedst, når han bare blandede sig udenom. Ekskonen brokkede sig aldrig, når han meldte afbud eller ikke holdt deres aftaler; han fik bare lov til at sejle i sin egen sø. Han tænkte kun sjældent over det svigt, som børnene oplevede, når de ikke så ham i lange perioder af gangen. ”Jeg blev sådan lidt sur på mig selv over, at jeg ikke fik gjort det, jeg ville – men det var hurtigt ovre igen.” Alkoholen stoppede ham fra at tage et kritisk blik på sit liv og pludselig var adskillige år suset forbi i en tilstand af konstant beruselse.

Tvunget til at stoppe

Løsningen endte med at komme helt af sig selv, da Bendt i 1998 gik hen og blev manisk. Han blev indlagt på sygehuset, hvor lægerne fortalte ham, at både lever og nyrer havde taget skade af alkoholen. Men frem for alt var det hans psykiske tilstand, der var årsag til bekymring, og efter tre uger blev Bendt overført til den lukkede afdeling på Dianalund. Her blev han afruset og fik medicin, der hjalp med at dæmpe de maniske episoder.

Han kom til samtaler og lærte at håndtere den drikketrang, der havde domineret hans liv i snart et helt årti. ”Man har sådan en lille djævel siddende på nakken. Men djævlen skal bare sidde deromme og sove.” Sådan beskriver Bendt lysten til alkohol. En lyst, som han altid bærer rundt på, men som heldigvis har sovet tungt siden ’99.

Fornyet kontakt til familien

Bendts alkoholmisbrug gjorde ham til en fjern og upålidelig far og ægtemand. Men efter flere år i behandling, har han fået sit liv på rette kurs og fået kontakten til sine nære tilbage.

”Hun har aldrig bebrejdet mig misbruget,” siger Bendt om sin ekskone, som han ringer sammen med en gang imellem og ses med til højtider. Børnene ser han også, om end ikke så meget som han gerne ville. Bendt er utroligt taknemmelig for den tid, som han nu engang har med familien, for overhovedet at være i live og for at kunne leve sit liv uden at drikke: ”Jeg takker hver aften for ikke at have drikketrang. Det takker jeg for hver eneste aften.”

I dag fortæller Bendt om sit liv med alkohol i håb om, at andre mennesker kan tage ved lære af hans erfaringer og for at minde sig selv om, at han skal være taknemmelig for at være kommet af med drikketrangen. Nu har han fokus på at leve det gode liv og lever også det gode liv. For Bendt handlede det om at få struktur på hverdagen og komme i gang med at genoptage tidligere interesser – og ”så skal jeg lige et smut forbi værestedet Væksthuset hver dag.”

Bendt blev interviewet af Lisbeth Sørup Nielsen, ergoterapeut .
Bearbejdelse af Anne-Sophie Sørup Nielsen, redaktør hos Fri af misbrug.