fbpx

Hanne vidste ikke, at der også var hjælp til hende

Hanne vidste ikke, at der også var hjælp til hende

I årevis kæmpede Hanne alene med sin mands alkoholmisbrug, fordi hun ikke kendte til mulighederne for at få hjælp. Men der er hjælp at hente – også for pårørende.

 

Af journalist Mynthe Villadsen

Alt for mange går alt for længe og kæmper alene med problemerne, når deres partner har et misbrugsproblem.

I mange år levede Hanne i et ægtskab med en mand, der ikke ville erkende, at han havde et afhængighedsproblem med alkohol. Det var hårdt, opslidende og nedbrød langsomt deres forhold og familie, men Hanne opsøgte ikke hjælp til at tackle de problemer, misbruget skabte.

“Jeg anede ikke, at der fandtes hjælp til mig. Jeg tænkte, at den hjælp, der var, var til dem, der havde et alkoholmisbrug, og det havde jeg ikke”, fortæller Hanne.

Først efter et årti, en skilsmisse og en underretning til kommunen endte hun med at få hjælp.

Og Hanne er langt fra den eneste, der har stået alene med problemerne i så lang tid, fortæller Anne-Camilla Nielskov, der er direktør i Fri af Misbrug Familierådgivning, som tilbyder misbrugsrådgivning til familier med hjemmeboende børn under 18 år.

”Der går mange rundt som Hanne og ikke ved, hvor de skal starte. Mange af dem kender slet ikke til de muligheder for hjælp, der findes. Jeg oplever det hver dag”, siger Anne-Camilla Nielskov.

Er det mig, der er noget galt med?
For 13 år siden mødte Hanne manden, hun blev gift med. Han arbejdede i underholdningsbranchen, hvor det var meget normalt med et par øl efter veloverstået arbejde, men ikke i et omfang, der fik Hanne til at se tegn på et afhængighedsproblem.

Men efter deres andet barn kom til verden, begyndte hun dagligt at finde tomme øldåser i skufferne på hjemmekontoret. Hendes mand mente, at det var helt normalt at drikke øl, når der skulle arbejdes, og når han handlede, røg der ofte en flaske rom i kurven.

Det var for meget. For ofte. Og et problem at drikkeriet foregik i smug, mente Hanne.

“Jeg forsøgte over lang tid at tale med ham om det. Men jeg kunne ikke trænge igennem til ham, og alt, hvad jeg sagde, blev misforstået. Jeg kunne ikke sige noget, jeg kunne ikke gøre noget, uden han blev enormt vred på mig”, fortæller hun.

Det begyndte at tære på parforholdet og familielivet, og til sidst kunne de slet ikke kommunikere længere. De havde brug for hjælp til at redde ægteskabet, men Hanne tænkte ikke, at mandens alkoholforbrug var roden til deres problemer, men nærmere et symptom.

“Jeg så det som et parproblem og tænkte, at han havde et større forbrug, fordi han ikke havde det godt sammen med mig”.

Så hvis det skulle lykkes at redde ægteskabet, var det dem som par, der skulle hjælpes, og derfor foreslog hun, at de gik i parterapi. Det var hendes mand dog ikke interesseret i.

Det er en almindelig reaktion, at pårørende i første omgang ikke ser selve misbruget som arnepunkt for de problemer, der opstår ved at leve sammen med en afhængig, og i stedet begynder at gribe fat andre steder i forholdet.

”Når du lever sammen med en, der ikke vil erkende sin afhængighed, begynder du ofte at blive i tvivl, om der nu også er et problem, eller om det er dig selv, der er noget galt med. Det er en af de typiske dynamikker. Du bliver overansvarlig både for at dække over din partneres misbrug, få hverdagen til at fungere og tage ansvaret for problemerne”, siger Anne-Camilla Nielskov.

Det kan være utroligt svært at tale med en, der har et misbrugsproblem. De kan være afvisende, blive vrede og skubbe problemerne over på andre. Derfor rådgiver Fri af Misbrug Familierådgivning om, hvordan du kan motivere og kommunikere på en god måde med et menneske med en afhængighed.

Men også hvordan du kan skærme dig selv og dine børn og, hvis der er brug for det, lave en sikkerhedsplan, i tilfælde af, at du skulle komme til at stå i en farlig situation. Og hvis du ønsker at blive i relationen, hvordan kan du så gør det på en mindst skadelig måde.

Måtte væk
Udadtil var Hannes mand en udadvendt, social og vellidt person. Han var en engageret far, der altid deltog i børnenes aktiviteter og skole-hjem-samtaler. Men på hjemmefronten fortsatte drikkeriet, og det blev mere tydeligt, når han havde drukket. Han blev rødmosset og mere og mere vred og modbydelig, når alkoholen overtog sindet.

Hanne begyndte at frygte, hvad hun kom hjem til, og besluttede sig for, at hun ville skilles. Det ville hendes mand ikke, så han foreslog, at de skulle give parterapi en chance.

“Jeg fortalte ham, at det ville jeg faktisk godt være interesseret i, men at vi kom til at gå til det med to forskellige formål. Mit formål var, at vi fik en afslutning på vores ægteskab på en måde, der tilgodeså børnene, og hans formål var, at vi skulle forblive sammen”, fortæller Hanne.

Psykologen havde svært ved at hjælpe dem som par, når de ikke havde samme formål med terapien. I stedet endte Hanne med at gå alene hos psykologen, som hjalp hende gennem skilsmissen.

Hanne og hendes mand aftalte en 7/7-ordning med børnene, men efter lidt tid var der tydelige tegn på, at drikkeriet fortsatte, når børnene var hos deres far. Deres ældste barn begyndte at vise tegn på mistrivsel. Han var stille og holdt sig meget for sig selv både hjemme og i skolen.

Hanne talte med skolens sundhedsplejerske om sønnens mistrivsel og mandens alkoholproblem. Sundhedsplejersken mente, at sønnen reagerede på skilsmissen, og gav Hanne nummeret på en skilsmissegruppe for børn, men hun reagerede ikke på alkoholmisbruget.

Det er altid godt at række ud og få sagt tingene højt, så du ikke står alene. Eksempelvis kan en lærer eller en sundhedsplejerske ofte fortælle, hvor du kan få hjælp.

”Der findes virkelig mange dygtige, fagprofessionelle derude, som er i kontakt med vores børn – lærere, pædagoger og sundhedsplejersker. Men samtidig er der også en del, der mangler viden om, hvad misbrugsdynamikker i familier er, og hvad de gør ved børn. Og så mangler der mod til at berøre det”, siger Anne-Camilla Nielskov.

Det var først, da et familiemedlem blev så bekymret for Hannes søn og indgav en underretning til kommunen, at både Hanne og hendes børn fik hjælp. Så hvis du som Hanne ikke bliver hørt i første omgang eller tilbudt den hjælp, du har brug for, så er der andre, der kan hjælpe dig.

Der er hjælp til dig
Alle kommuner har gratis hjælp til mennesker, der kæmper med en afhængighed, og deres pårørende. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad det er for en type tilbud. Hvis du har brug for hjælp og har svært ved at overskue at henvende dig til kommunen eller af en eller anden årsag ikke er tryg ved det, kan du altid ringe til Fri af Misbrug Familierådgivning gratis og anonymt.

”Vi kan give dig et overblik over dine muligheder og oplyse om de forskellige tilbud, der findes i den kommune, du ringer fra. Vi hjælper også med at ringe til kommunen, hvis du ikke selv har lyst. Vi kan bygge bro og lave en aftale for dig”, fortæller Anne-Camilla Nielskov.

At leve sammen med en misbruger kan være hårdt, nedslidende og sætte dybe spor. Men Hanne overvejede ikke, at hun selv havde brug for hjælp. Desuden troede hun, at hjælpen kun var til den, der havde misbruget.

”Nu har jeg fundet ud af, at der findes mange forskellige tilbud, og jeg er også selv begyndt at blande mig lidt i debatten på de sociale medier for at sætte fokus på det”, siger Hanne.

Til andre, der sidder i en situation, som den hun selv har været igennem, lyder hendes bedste råd:

‘’Start ud med at få noget anonym rådgivning. Få ringet til nogle af de her rådgivningslinjer som Fri af Misbrug, hvor du kan få hjælp til, hvad du skal gøre. For mig ville det have været rigtig rart at vide, at der var noget hjælp derude”.

I lidt over et år har Hanne med hjælp fra blandt andet familierådgivning og misbrugscenter arbejdet på at bygge sig selv og sin familie op igen.

”Lettelsen er så stor, når man får noget hjælp”.

Har du hjemmeboende børn under 18 år og brug for hjælp til at håndtere misbrugsproblemer i din familie, kan du ringe gratis og anonymt til Fri af Misbrug Familierådgivning på 30 11 12 40  – mandag 15-19 og tirsdag til fredag 10-14.