fbpx

Fra stofmisbrug til stabil familiefar

Fra stofmisbrug til stabil familiefar

I dag lever 35-årige Robert et stille og roligt liv i Fredericia, hvor han prioriterer at bruge tid sammen med sine børn og passe sit arbejde. Men sådan har det ikke altid været, og Robert skulle meget igennem, før han nåede dertil, hvor han er i dag.

Af Rikke Vestrup

Som den yngste vokser Robert op med sine tre ældre søskende og to heroinmisbrugende forældre. Han tvivlede aldrig på forældrenes kærlighed til ham og hans søskende, men trygt var der ikke i barndomshjemmet i Roskilde:

– Mine forældre evnede ikke at skabe de rammer, som børn har behov for. Oven i heroinmisbruget havde min far også et misbrug af alkohol, og min mor solgte stoffer. Engang imellem var hun inde og sidde, fortæller Robert og beskriver, hvordan han som barn oplevede sine forældre være helt bedøvede af stoffer:

– Ofte var der optaget på toilettet længe ad gangen, fordi mine forældre havde låst sig inde og i en rus var faldet i søvn derude. Alt dét, jeg oplevede derhjemme, gjorde, at jeg lovede mig selv aldrig nogensinde at skulle røre heroin. Men sådan blev det desværre ikke.

Stofferne gav en pause
Som 13-årig ryger han hash, og da han begynder at gå i byen og feste med vennerne, kommer der kokain på bordet. Her opdager Robert for alvor, hvad stofferne kan gøre for ham:

– Med tiden fandt jeg jo ud af, at når jeg tog stoffer, fik jeg en pause fra alle de dårlige tanker. På en måde kunne de hjælpe mig med at flygte fra min virkelighed og fra de følelser, som jeg ikke havde lyst til at mærke.

Som 18-årig er Robert for første gang i behandling for sit misbrug. Men der skal gå mange år endnu, før han kan lægge misbruget helt på hylden. Som 24-årig ryger han heroin for første gang:

– Der var nogen, som jeg så op til, som også gjorde det. Og så blev jeg fristet til at prøve. Først blev jeg helt vildt dårlig af det, men bagefter kunne jeg alligevel ikke lade være med at gøre det igen og igen.

Levede et dobbeltliv
Robert møder en sød pige fra en velfungerende familie, og de ender med at blive kærester. I 2007 flytter han til Jylland, hvor hun kommer fra, og slår sig ned. Sammen får de to børn, som i dag er hhv. 10 og 11 år. Men familielivet sætter ikke en stopper for misbruget:

– Jeg forsøgte at få det hele til at se godt ud udadtil. Jeg forsøgte at opretholde en facade, så det så ud som om, at alt gik godt derhjemme og på jobbet. Men i virkeligheden var alt ved at falde fra hinanden, og jeg svigtede min familie. Mit misbrug fyldte det hele. Jeg løj ikke direkte for min kæreste, for jeg ville ikke lyve for hende, ligesom mine forældre havde løjet for mig. Men jeg undlod at fortælle hende sandheden, når jeg fx lavede kriminalitet. Jeg tænkte, at det var bedst, hvis hun blev skånet for at få at vide, hvad jeg gik og lavede. Og imens var det hende, som stod med hele ansvaret derhjemme.

I 2012 og 2013 med kun ni måneders mellemrum mister han begge sine forældre. Først sin far, så sin mor. Begge forældre mister han til følgesygdomme af deres misbrug, og da det sker, går alt i sort for ham:

– Her går det op for mig, at det ikke bare er mine forældre, jeg har mistet. Pludselig indser jeg, at jeg også har mistet min kæreste og mine to børn på grund af mit misbrug.

Far på fuld tid
Robert beskriver, hvordan de sidste syv år af hans liv har været en voldsom rutsjebanetur for ham:

– Jeg er 35 år nu og har været ude af mit misbrug i 15 måneder. I alt har jeg været på fem forskellige behandlingssteder, og den dag i dag bliver jeg nødt til at tage Metadon, så jeg ikke får lyst til at tage heroin.

Ved hjælp af Metadon kan Robert opretholde en hverdag, hvor han passer sit arbejde som slagterlærling og er der for sine to børn. I dag bor han og ekskæresten lige ved siden af hinanden i Fredericia, og børnene kan derfor let komme og gå hos ham, som de har lyst til, hvilket han nyder:

– Min ekskæreste og jeg har et godt samarbejde omkring børnene. Hun er det menneske, som kender mig allerbedst, så hun betyder meget for mig, fortæller han og fortsætter: – Børnene er også begyndt at stille mange spørgsmål i forhold til det, der er sket. De ved fx godt, at jeg har siddet inde. Så jeg forsøger at svare så godt, jeg kan, for de fortjener, at man er ærlig. Men hvordan forklarer man lige sine børn, at man har siddet i fængsel? Det fik jeg professionel hjælp til, for sådan noget skal jo fortælles ’i børnehøjde’.

Det er aldrig for sent
Robert og ekskæresten fik ikke det familieliv, de havde ønsket sig, men de har fået det til at fungere på bedst mulige vis. I dag har han ikke meget andet netværk end ekskæresten og børnene, da han har valgt, at det er her, han vil lægge sin energi. Herudover har Robert været nødt til at sige farvel til en masse gamle relationer, som var dårlige for ham:

– Jeg blev nødt til at cutte kontakten til mange af dem, jeg kendte, for at kunne starte på en frisk. Det var nødvendigt, ellers ville jeg aldrig komme videre.

Roberts historie er et eksempel på, at det aldrig er for sent. Han var rigtig langt ude med de hårde stoffer, og selvom at der skulle mange forsøg til, er han i dag ’vendt hjem’ til familielivet og kan nu se frem til en fremtid med sine børn.